Manglende iagttagelse af reaktionsfristen

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen fejler ved reaktionsfristen, hvorefter Landsskatteretten nedsætter den gennemførte forhøjelse.

08-04-2021 | Skatter og afgifter

Landsskatteretten har i en nyere afgørelse (j.nr. 20-0090780) fastslået, at en af Skattestyrelsen truffet afgørelse var ugyldig med den følge, at den gennemførte forhøjelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2016 på i alt 795.103 kr. blev nedsat.

Sagen blev oprindelig rejst, fordi det på baggrund af et modtaget kontoudskrift var Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyderen havde modtaget et skattepligtigt indskud på 106.578 euro, dvs. 795.103 kr. Skattestyrelsen anså indskuddet som en gave fra en ikke nærtbeslægtet person med den konsekvens, at Skattestyrelsen fandt beløbet skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, litra c.

Skattestyrelsen varslede – ved et forslag til afgørelse – forhøjelsen den 18. juni 2020, og det var herefter omtvistet, hvorvidt der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, idet den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 var udløbet.

Sagen omhandlede herefter bl.a. nærmere spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen havde iagttaget reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

I relation til dette spørgsmål udtalte Landsskatteretten:

”Fristen på 6 måneder til at ændre en skatteansættelse regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det er Landsskatterettens opfattelse at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet i den foreliggende sag ved modtagelsen af depotudskrifter fra klager i juni 2019, idet det ikke tillægges betydning ved vurderingen, at SKAT, først efter klagers kontakt i marts 2020, går i gang med sagsbehandlingen af sagen, og først i juni 2020 ved nærmere gennemgang vurderer at gaven er modtaget 11. januar 2016. Retten bemærker at, klager i juni 2019 pr. e-mail meddelte Skattestyrelsen, at indestående på kontoen var fra en nær fransk ven som ville ”sikre hendes gamle dage,” endvidere at klager i juli 2019 meddelte, at der ikke var mere materiale for 2016.

Det er derfor rettens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten annullerer på den baggrund Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2016.”

Som det fremgår ovenfor, rejste Skattestyrelsen sagen mod den pågældende skatteyder langt senere end det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen var kommet til kundskab om det forhold, der kunne begrunde en fravigelse af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Skattestyrelsen iagttog således ikke reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der således også var grundlag for at påklage afgørelsen og få denne ændret hos Landsskatteretten. Dette ses ofte at være tilfældet.

Selvom afgørelsen ikke er offentliggjort, kan den have betydning for din sag, idet Folketingets Ombudsmand har fastslået, at både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte administrative afgørelser kan have betydning for fastlæggelsen af administrativ praksis.

Har Skattestyrelsen iagttaget reaktionsfristen i din sag?

Hvis du bliver involveret i en skattesag og er i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at klage over denne, er du altid meget velkommen til uforpligtende at kontakte vores specialister indenfor skatter og afgifter for en vurdering.