Lånte beløb er ikke skattepligtige

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen er for restriktiv ved en vurdering af, hvorvidt indsætninger på en skatteyders konto hidrører fra skattefrie lån.

20-07-2021 | Skatter og afgifter

I sidste uge oplyste vi, at Skatterådet nu har givet tilladelse til, at Skattestyrelsen kan indhente oplysninger om borgeres og virksomheders overførsler foretaget gennem pengeoverførselsvirksomheder.

Det må som beskrevet forventes, at der i heraf afledte sager bl.a. vil være fokus på udenlandske låneforhold, herunder hvorvidt der foreligger objektiv dokumentation for tilbagebetalingsforpligtigelsen, som er påkrævet for skattemæssigt at statuere låneforholdet. 

Det ses imidlertid ikke sjældent, at Skattestyrelsen er for restriktiv ved denne vurdering, hvilket også bekræftes af en ny ikke-offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten (sagsnr. 20-0033164).

I sagen havde Skattestyrelsen ved en gennemgang af skatteyderens kontoudskrifter konstateret, at skatteyderen i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 havde modtaget henholdsvis 48 overførsler på i alt 550.000 kr., 70 overførsler på i alt 516.757 kr. og 31 overførsler på i alt 159.619 kr. 

Den 28. oktober 2019 sendte Skattestyrelsen på den baggrund et forslag til klageren med besked om, at Skattestyrelsen ville forhøje dennes skattepligtige indkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med indsætningerne på kontiene.

Skattestyrelsen anførte i den forbindelse følgende: 

“Vi har fra ovennævnte bankkontoudskrifter opgjort, at der sammenlagt er modtaget henholdsvis

550.000 kr. i 2016, 516.757 kr. i 2017 og 159.619 kr. i 2018. […] Beløbene anses for at være skattepligtige i henhold til statsskatteloven § 4, litra a, idet årets samlede indtægter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.”

Skattestyrelsen traf efterfølgende en afgørelse, idet Skattestyrelsen samtidig meddelte, at ”vi vurderer imidlertid, at der ikke skal ske ændringer, fordi de indsendte gældsbreve efter vores opfattelse ikke kan lægges til grund for ændringen af grundlaget for din skat.”

Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, som tilsidesatte Skattestyrelsens vurdering, idet Landsskatteretten således bl.a. anførte følgende:

”… [Skatteyderen har] fremlagt tre gældsbreve dateret henholdsvis den 31. december 2016, 29. december 2017 og 31. december 2018. De tre gældsbreve vedrører lån til klageren fra [person1] og udgør henholdsvis 419.200 kr., 404.000 kr. og 37.700 kr. Endvidere har klageren fremlagt et gældsbrev indgået mellem klageren og [person2].

Landsskatteretten finder det godtgjort, at der er ydet lån fra [person1] til klager og at der er grundlag for nedsættelse af Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 …”

At Skattestyrelsen ofte er for restriktiv, når der rejses spørgsmål om, hvorvidt der foreligger skattefrie lån er også tidligere behandlet af skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek i en artikel i Respons udgivet af Foreningen Danske Revisorer, hvor de satte fokus på netop dette emne.

Har Skattestyrelsen anfægtet rigtigheden af et skattefrit lån?

Det vil ofte være i forbindelse med varslingen, dvs. fremsendelsen af et forslag til afgørelse, at Skattestyrelsen vil anfægte, hvorvidt modtagne beløb hidrører fra skattefrie lån.

Har du modtaget et sådan forslag til afgørelse – eller en endelig afgørelse – og har du brug for en gratis vurdering af din sag, er du altid velkommen til at kontakte os.