TVC Advokatfirma søger stud.jur. til inkasso og insolvens

Er du serviceminded og omhyggelig? Brænder du for insolvens og inkasso? Trives du med klientkontakt, selvstændige opgaver og ansvar? Og har du hang til humor? Så er du muligvis vores nye stud.jur. til vores kontor i Aarhus

18-08-2020 |

TVC Advokatfirmas afdeling for inkasso og insolvens søger en studentermedhjælper til tiltrædelse snarest muligt.

Hvem er du?
Du spiller en vigtig rolle i teamet, når du blandt andet håndterer egne inkasso-sager, laver undersøgelser af forarbejder og retspraksis og assisterer med både processkrifter og behandlingen af konkursboer.
Insolvensretten og inkasso er enten allerede i dit DNA eller du ønsker, vi hjælper dig med at tilføre det.
Du har en høj faglighed, lyst til samarbejde og trives med at tage ansvar. Vi forstiller os, du nærmer dig afslutningen på din bachelor eller er påbegyndt din kandidatuddannelse i jura. Du passer godt ind i teamet, hvis du har en skarp pen, lyst til at yde både kolleger og klienter den bedst mulige service, glimt i øjet og høj faglig stolthed. Dit fokus på detaljen og din omhyggelighed skyldes formentlig, at du forstår, at selv små detaljer kan have stor betydning.


Hvem er vi?
Insolvens- og inkasso-teamet i Aarhus består af ca. 4 dedikerede kolleger. Vi værdsætter sparring, godt humør og kontorets dynamiske miljø præget af specialistviden.
Vi har fokus på at give både vores stud.jur relevant erfaring, selvstændige opgaver og gode muligheder for at dygtiggøre sig. En af vores kerneværdier er ordentlighed og vores organisation har en uformel og uhøjtidelig kultur, hvor tonen er åben og direkte – med respekt for hinanden.


Praktisk info
Arbejdstiden er ca. 8-10 timer om ugen fordelt over én til to dage, hvor vi selvfølgelig sørger for fleksibilitet i eksamens- og ferieperioder. Du skal kunne fremvise ren straffeattest. Du er velkommen til at kontakte advokat Kristian Haagen Larsen på tlf. 87 34 75 69, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV på mail job@tvc.dk senest d. 15. september 2020. Tiltrædelse snarest muligt.