Skatteministeriet vil igen skærpe indsatsen mod organiseret svindel

Skatteminister Morten Bødskov har sat et lovforslag i høring, der giver Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel

14-10-2020 | Skatter og afgifter

Skatteministeriet har i en pressemeddelelse omtalt et lovforslag, der er sendt i høring, og som bl.a. giver Skattestyrelsen bedre muligheder for at kræve, at virksomhederne stiller værdier som sikkerhed overfor Skattestyrelsen, hvis der er mistanke om organiseret svindel.

Lovforslaget skal ses i forlængelse af den aftale, som et samlet Folketing indgik den 29. april 2020 om styrkelse af skattekontrolloven. TVC Advokatfirma har tidligere beskrevet den nævnte aftale.

Det følger af den udsendte pressemeddelelse, at det nye lovforslag bl.a. vil udvide Skattestyrelsens muligheder for at kræve betaling fra flere af de parter, der er involveret i organiseret svindel. Der lægges således op til en betydelig stramning på kontrolområdet. Det nye lovforslag forventes at træde i kraft fra den 1. juli 2021.

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/d855d61d-a177-460d-8823-01e128aec8f2/Resum%C3%A9.pdf for at læse et resumé af det nye lovforslag, herunder sanktionerne for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig som led i udmøntning af en aftale om skattekontrolloven.

Skattestyrelsen har i flere år haft en effektiv kontrolindsats, der har resulteret i skatteopkrævninger i milliardstørrelsen. Det er værd at bemærke, at en stor del af kontrolindsatsen også har udmøntet sig i egentlige straffesager.

Hos TVC Advokatfirma følger vi fortsat udviklingen på skatte- og afgiftskontrolområdet, herunder ikke mindst den betydelige stramning, der må forventes i de kommende år.

Hvis du har spørgsmål til en konkret sag eller til det generelle regelsæt, er du meget velkommen til at kontakte vores skatteafdeling.