Praksis om finansiering af privatforbrug med kontantopsparing fra tidligere indkomstår

I sager, hvor Skattestyrelsen foretager skønsmæssige ændringer som følge af lavt eller negativt privatforbrug, tager Skattestyrelsen ofte alene højde for indtægter og udgifter i privatforbrugsopgørelsen – og ikke for kontant økonomi i de omkringliggende indkomstår.

06-08-2020 | Skatter og afgifter

Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt i forhold til skatteyderens selvangivne indkomst og bevægelserne i skatteyderens formueforhold i løbet af indkomståret. Det er op til Skattestyrelsen at påvise eller sandsynliggøre, at skatteyder har et større privatforbrug end det privatforbrug, som de selvangivne oplysninger om indtægter og øvrige formueforhold giver plads til.

Hvis skattemyndighederne kan påvise, at en skatteyder må have haft yderligere indtægter end selvangivet for at kunne opretholde et rimeligt og antageligt privatforbrug, påhviler det skatteyderen at bevise, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede midler eller indtægter undtaget fra beskatning. Klik her for læse mere om, hvad et antageligt privatforbrug er.

I sådanne tilfælde kan det være vanskeligt for en skatteyder at overbevise skattemyndighederne om, at der også skal tages hensyn til kontante midler, som er opsparet i tidligere indkomstår, og at sådanne kontante midler er i behold til finansiering af privatforbrug i senere indkomstår.  

Vi ser imidlertid en del sager, hvor det lykkes at overbevise klageinstansen om, at privatforbruget er finansieret af allerede beskattede midler, som er hævet kontant i tidligere indkomstår 

Et nyligt eksempel er en utrykt afgørelse af den 1. juli 2020 (SAN’s sagsnr. 19-0024392), hvor sagen blev vundet af skatteyder i et skatteankenævn. Sagen omhandlede en skatteyder, som ifølge Skattestyrelsens privatforbrugsberegninger havde haft et negativt privatforbrug i det i sagen omhandlede indkomstår. Skatteyder fremlagde under sagen en formueopgørelse, hvori der indgik en yderligere kontantbeholdning på 300.000 kr. Når kontantbeholdningen blev taget i betragtning ved privatforbrugsberegningen, havde skatteyderen et såkaldt antageligt privatforbrug.

Skattestyrelsen fandt det imidlertid ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontante midler var i behold til forbrug i det senere indkomstår. Skattestyrelsen havde derfor forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 300.000 kr. svarende til den kontante beholdning. 

Skatteyder gjorde heroverfor gældende, at kontantbeholdningen stammede fra allerede beskattede og skattefri midler, som skatteyder havde fået udbetalt i årene forinden det omtvistede indkomstår, og som skatteyderen havde hævet i banken og opbevaret som kontanter i de efterfølgende år.  

Skatteankenævnet fandt efter en konkret vurdering, at skatteyder havde godtgjort, at de kontante midler var i behold, til trods for, at kontanterne var hævet flere år i forvejen. Nævnet nedsatte herefter skatteyders skatteansættelse med 300.000 kr.

Afgørelsen illustrerer, at skatteankenævnet foretager en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, og at skatteankenævnene – i modsætning til Skattestyrelsen – tager højde for kontant økonomi i de omkringliggende indkomstår.

Har du behov for hjælp?

Hvis du bliver involveret i en skattesag og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, så er du altid meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og gratis vurdering. Læs mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du eller din virksomhed har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.