Ny praksis om den skatteretlige kvalifikation af udenlandske trusts

Skatterådet har i to nye afgørelser taget stilling til, om en udenlandsk trust var skattemæssig transparent og om trusten var skattepligtig til Danmark efter fondsbeskatningslovens regler.

19-08-2020 | Skatter og afgifter

Det følger af fast og langvarig praksis, at det er en betingelse for, at en fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er effektiv og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

Skatterådet har i to nye afgørelser offentliggjort som SKM.2020.308.SR og SKM.2020.307.SR taget stilling til, om en udenlandsk trust var skattemæssig transparent. I de pågældende sager var stifteren en dansk statsborger, som var tidligere bosiddende i Danmark. Han var derefter fraflyttet Danmark for mange år siden. De begunstigede efter den udenlandske trust var stifteren selv og hans børn. Derudover var der mulighed for, at de nuværende begunstigedes efterkommere samt velgørende organisationer kunne tilgodeses af trustens midler.

Trusten blev administreret af en trustee, ligesom der blev anvendt et to-strenget nedsystem, idet der foruden trustee også var en såkaldt ”protector committee”, der bestod af tre personer, herunder af stifteren selv samt to personer, der begge var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og ansat i et dansk anpartsselskab. Trustee havde indgået en aftale om såkaldt 'diskretionær porteføljeforvaltning' med et fondsmæglerselskab, der var beliggende i Danmark.

Skatterådet blev anmodet om at tage stilling til, om trustens formue effektivt var udskilt fra stifterens formuesfære. Hvis det ikke var tilfældet, ville trusten således ikke være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. I begge sager bekræfter Skatterådet, at der ikke var sket en definitiv og effektiv udskillelse af trustens formue.

Der blev lagt vægt på, at stifteren selv kunne få penge fra trusten, og at stifteren havde mulighed for at udpege nye medlemmer til ”protector comittee”. Reelt havde stifteren dermed bevaret kontrollen over trusten.

Derudover blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at trusten ikke var skattepligtig til Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Hvis trusten var skattepligtig til Danmark, ville det betyde, at der skulle opgøres og afregnes skat til Danmark.

Efter reglerne blev der lagt vægt på, at trusten ikke havde ledelsens sæde i Danmark. Det var i den forbindelse især udslagsgivende, at ledelsen i trusten blev udøvet fra udlandet, idet det kun var trustee, der udøvede den reelle ledelse, og han var som nævnt bosiddende i udlandet. Dertil kom, at trustens stifter og de begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffet uden for Danmark. Det har også haft en vis vægt, at der ikke blev afholdt bestyrelsesmøder i ”protector committee” eller andre møder i Danmark.

På dette grundlag kunne Skatterådet i de to afgørelser bekræfte, at trusten ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at trusten således ikke var omfattet af dansk skattepligt.

Vi har tidligere oplyst om ny praksis om skatteretlig kvalifikation af udenlandske selskaber og fonde. I den pågældende nyhed drejede det sig dels om en udenlandsk investeringsfond og et amerikansk LLC. I de pågældende sager blev de udenlandske enheder anset som selvstændige skattesubjekter.

Hos TVC Advokatfirma har vi stor erfaring med planlægning og strategiske overvejelser i håndteringen af skattesager vedrørende udenlandske skattesubjekter. Vi har stor erfaring i at have øje for alle relevante, faktiske forhold med henblik på at få tilrettelagt den bedst mulig løsning for vores klienter.

Hvis de to refererede afgørelser giver anledning til spørgsmål, eller hvis du har spørgsmål af mere generel karakter vedrørende udenlandske skattesubjekter og formuer i udlandet i øvrigt, står TVC Advokatfirma til rådighed for en uforpligtende drøftelse.