Hvornår kan der støttes ret på skattemyndighedernes praksis eller udsagn gengivet i Den juridiske vejledning?

To nyere administrative afgørelser, – henholdsvis SKM 2020.353. SR og SKM 2020.357. LSR –, tager direkte stilling til spørgsmålet om, hvornår der kan støttes ret på skattemyndighedernes praksis eller udsagn gengivet i Den juridiske vejledning.

28-09-2020 | Skatter og afgifter

I SKM2020.353.SR blev Skatterådet anmodet om at tage stilling til, hvorvidt et selskab kunne etablere en medarbejderaktieordning, der indebar, at medarbejdere kunne erhverve aktier i selskabet til indre værdi på det vilkår, at medarbejderaktier alene kunne realiseres ved afståelse til moderselskabet til indre værdi – uden aktieerhververe ansås for at have modtaget et skattepligtigt tilskud eller gode.

Det stillede spørgsmål blev besvaret bekræftende. Skatterådet henviste ved besvarelsen bl.a. til, at Ligningsrådet og Skatterådet tidligere havde godkendt, at medarbejdere kunne erhverve unoterede aktier til en kurs svarende til indre værdi, når aktierne ved et efterfølgende salg også skulle fastsættes til indre værdi. Der forelå således en hidtidig godkendt praksis for denne ordning, hvorfor også det omhandlede selskab kunne støtte ret på denne praksis.

Fremadrettet var det dog skattemyndighedernes opfattelse, at der skulle ske en skærpelse af praksis med passende varsel, således at der blev gennemført en lønbeskatning, når medarbejdere i kraft af deres ansættelse modtog et økonomisk gode bestående i, at medarbejderen ikke betalte markedsværdien for aktierne.

Skattemyndighederne har til tider søgt at argumentere for, at der ikke skal tages højde for ikke-offentliggjorte afgørelser, hvorfor der ikke kan støttes ret på ikke-offentliggjorte afgørelser.

Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse, offentliggjort den 11. juni 2019, fastslået, at både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte administrative afgørelser kan have betydning for fastlæggelsen af administrativ praksis. Folketingets Ombudsmand fastslog dog samtidig, at skattemyndighederne ikke selv er forpligtet til at finde frem til ikke-offentliggjorte administrative afgørelser

Da der, som det fremgår af afgørelsen i bl.a. SKM2020.353.SR, kan støttes ret på administrativ praksis inden for skatteretten, er det særdeles vigtigt, at repræsentanten for en skatteyder sørger for at inddrage ikke-offentliggjort praksis, som støtter klientens sag. Det bemærkes i den forbindelse, at der løbende træffes en lang række skatteyder-positive-afgørelser, som ikke offentliggøres. Som det advokatfirma, der løbende fører flest skattesager på vegne af landets skatteydere, er vi i besiddelse af en lang række afgørelser, der er skatteyder-positive, som ikke er offentliggjort.

I SKM2020.357.LSR anmodede en skatteyder om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2013 blev genoptaget og ændret, således at fradrag uden indskud efter etableringskontoloven blev forhøjet samtidig med, at fradrag for afskrivninger blev nedsat.

Klageren henviste til, at han ud fra formuleringen af SKATs juridiske vejledninger i 2013 og 2014 kunne støtte ret på, at anmodningen om ændring af fradrag efter etableringskontoloven skulle bedømmes efter skatteforvaltningslovens § 26.

Heri var Landsskatteretten imidlertid ikke enig med klageren. Landsskatteretten henviste således til, at ”… dette fremgik af de pågældende udgaver af Den juridiske vejledning, men at det ikke fremgik af afsnit C.C.2.6.2 i Den juridiske vejledning 2015-1, som var gældende den 7. april 2015, hvor klageren indgav anmodning om ændring af fradrag efter etableringskontoloven til SKAT.

Klageren kan allerede af denne grund ikke støtte ret på, at anmodningen om ændring af fradrag efter etableringskontoloven skal behandles efter skatteforvaltningslovens § 26.”

På baggrund af praksis synes det at kunne konkluderes, at for at der kan støttes ret på udsagn i Den juridiske vejledning, må det – i hvert fald – kræves, at udsagnet:

  1. Er klart og uden forbehold
  2. Ikke er i direkte modstrid med højere retskilde, herunder særligt lovens ordlyd
  3. Vedrører den periode, hvor der vil støttes ret på det
  4. At der ikke foreligger ”misbrug” i form af skattetænkning

Er disse betingelser opfyldt, følger det af praksis, at skatteydere som udgangspunkt kan støtte ret på udsagn i Den juridiske vejledning. Dette fremgår da også direkte af indholdet i Den juridiske vejledning hvor der bl.a. anføres følgende: ”Den juridiske vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis og er bindende for Skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis.”

I virkelighedens verden ses det imidlertid ikke sjældent, at Skattestyrelsen søger at forfægte et synspunkt om, at der ikke kan støttes ret på udsagn i Den Juridiske Vejledning. I SKM2020.64.LSR argumenterede Skattestyrelsen således for, at skatteyderen ikke kunne støtte ret på udsagnet om skattefrihed i Den juridiske vejledning, da skatteyderen ikke havde dokumenteret, at praksis var i overensstemmelse med det pågældende udsagn. Skattestyrelsen gjorde i den forbindelse gældende, at det var skatteyderen, der skulle bevise, at skattemyndighederne havde fulgt udsagnet i Den juridiske vejledning. Da Den juriske Vejledning som udgangspunkt er bindende for ansatte hos Skattestyrelsen jf. det anførte citat ovenfor, må det siges at være noget løsrevet fra den juridiske virkelighed at påstå, at det er skatteyderen, der skal bevise, at de ansatte hos Skattestyrelsen har efterlevet udsagn i Den Juridiske Vejledning, da der selvsagt bør være en formodning om, at skattestyrelsens medarbejdere efterlever de tjenestelige pligter, de er underlagt, herunder pligten til at efterleve udsagn i den juridiske vejledning. Dette er da også antaget i teorien - se eksempelvis Torben Bagge i RR 2015/7, s. 14 ff.

I afgørelsen fra Landsskatteretten – SKM2020.64.LSR – lagde Landsskatteretten da heller ikke Skattestyrelsens argument om, at Skattestyrelsen ikke havde fulgt Den juridiske vejledning i praksis, nogen videre vægt. Landsskatteretten konstaterede blot, at Den juridiske vejledning måtte antages at være udtryk for gældende praksis, og da udsagnet ikke var i åbenbar strid med kursgevinstlovens § 23. kunne skatteyderen støtte ret på udsagnet i Den juridiske vejledning.

Har du behov for vurdering af, om Skattestyrelsen har behandlet din sag korrekt?

Hvis du eller din virksomhed bliver involveret i en skattesag og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Klik her for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.