Hvordan påvirker coronavirus danske arbejdsgivere?

Danmark er blevet ramt af coronavirus, og dette sammen med tiltag fra myndighederne har betydning for de private arbejdsgivere og deres ansatte.

Coronavirussets indflydelse på det danske samfund er taget markant til de seneste døgn, og det må forventes fremadrettet i en periode fortsat at have stor betydning. I det følgende kan du få svar på nogle af de spørgsmål, som udbredelse af coronavirus i Danmark giver anledning til.

Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø i virksomheden. Arbejdsgiveren er således forpligtet til at tilrettelægge arbejdet og indrette virksomheden, så der tages højde for, hvis der er en markant forhøjet risiko for farlige, smitsomme sygdomme.

Herudover er arbejdsgiveren forpligtet til at efterkomme de lovmæssige foranstaltninger, som må forventes at komme i, i den nærmeste tid – og med kortere varsel end sædvanligt.

Coronavirus stammer fra udlandet, og derfor giver udlandsrejser foretaget af virksomhedens medarbejdere – enten i forretningsmæssigt eller privat øjemed – anledning til en række ansættelsesretlige spørgsmål.

Der er ikke forbud mod at rejse til nogle lande, men Udenrigsministeriet har løbende opdateringer med vejledninger om, hvilke lande det frarådes at rejse til. Oversigten kan ses her.

I skrivende stund er der lande og områder, hvortil alle rejser frarådes (rødt område).

Der frarådes ikke-nødvendige rejser til resten af verden (orange område).

Rejser i forretningsmæssigt øjemed kan give anledning til følgende spørgsmål:

1. Kan medarbejderen nægte at tage af sted til et sted, der ligger i rødt område?

Som anført ovenfor har arbejdsgiveren en pligt til at sikre, at arbejdet udføres under sikre rammer. Når en offentlig myndighed har frarådet en rejse af sikkerhedsmæssige grunde, vil en medarbejder være berettiget til at nægte at foretage rejsen, uden at medarbejderen af den grund misligholder sin ansættelseskontrakt.

2. Hvordan defineres ikke-nødvendige rejser?

Udenrigsministeriet har ikke en fast definition på, hvad ”ikke-nødvendig” dækker over. Det vil således være en konkret vurdering, og en arbejdsgiver kan godt vurdere, at en forretningsrejse er så betydningsfuld, at den skal gennemføres, selvom rejsen går til et orange område.

3. Hvem skal betale, hvis medarbejderen bliver forhindret i at kunne rejse tilbage til Danmark?

Hvis medarbejderen ikke kan komme hjem, f.eks. hvis flytrafikken er indstillet, vil det være arbejdsgiveren, der skal betale for de yderligere omkostninger, der er forbundet med opholdet. Medarbejderen har desuden krav på løn under opholdet.

4. Hvem skal betale, hvis medarbejderen bliver sat i karantæne af myndighederne enten i udlandet eller i Danmark?

Da arbejdsgiveren har ledelsesretten og har bestemt, at rejsen skulle foretages, vil arbejdsgiveren også skulle betale løn i karantæneperioden.

5. Hvem skal betale, hvis medarbejderen ønsker at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at blive hjemme i to uger efter hjemkomst fra et rødt område?

Parterne kan naturligvis aftale, at arbejdsgiveren skal betale løn. I det omfang medarbejderen kan arbejde hjemmefra, vil denne løsning nok i vidt omfang blive valgt.

Kan parterne ikke blive enige, foreligger der formentligt ikke lovligt forfald, og medarbejderen er ikke berettiget til løn.

Arbejdsgiveren bør nøje overveje at indgå en aftale med medarbejderen, da denne kan vælge at komme på arbejde med potentiel smitterisiko. Arbejdsgiveren bliver således nemt presset til at betale løn. Der vil formentligt blive adgang til at få sygedagpengeregres i den situation, se nedenfor under spørgsmål 10.

Dette gælder også, hvis medarbejderens rejse er af privat karakter.

6. Kan arbejdsgiveren nægte medarbejderen at komme på arbejde efter endt rejse?

Arbejdsgiveren har ledelsesretten og vil i denne situation kunne suspendere medarbejderens pligt til at møde på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren vil i så fald skulle betale løn.

Dette gælder også, hvis medarbejderens rejse er af privat karakter.

Rejser af privat karakter kan give anledning til følgende spørgsmål:

7. Kan medarbejderen frit vælge at tage til orange og røde områder?

Da rejsen foretages i medarbejderens ferie/fritid, har arbejdsgiveren ingen indflydelse på, om medarbejderen vælger at rejse. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at komme med en henstilling, og en sådan bør i givet fald være velbegrundet.

Vælger medarbejderen at rejse til et rødt område, kan det evt. få konsekvenser for ansættelsesforholdet, herunder betaling af løn, opsigelse m.v.

8. Hvordan defineres ikke-nødvendige rejser?

Som angivet ovenfor under spørgsmål 2 har Udenrigsministeriet ikke en fast definition. Det gælder også i en situation, hvor rejsen ikke er af forretningsmæssig karakter. Det vil være en konkret vurdering, men en nødvendig rejse kan være et vigtigt familiebesøg. Som eksempel herpå kan nævnes besøg hos et tæt familiemedlem, der står for døden.

9. Hvem skal betale, hvis medarbejderen bliver forhindret i at kunne rejse tilbage til Danmark?

Det vil være medarbejderens eget ansvar, hvis vedkommende ikke kan komme hjem og genoptage arbejdet til aftalt tid. Medarbejderen er forpligtet til at møde op på arbejde, når ferien er slut. Medarbejderen bør helt almindeligvis udvise sådan omhu, at en planlagt hjemrejse ikke sker umiddelbart før arbejdets begyndelse. Manglende fremmøde vil således være misligholdelse og kan efter omstændighederne danne grundlag for opsigelse eller evt. bortvisning. Medarbejderen vil ikke være berettiget til at få løn.

10. Hvem skal betale, hvis medarbejderen bliver sat i karantæne af myndighederne enten i udlandet eller i Danmark?

Medarbejderen har lovligt forfald, hvis vedkommende er syg, og dermed har ret til løn. Hvis medarbejderen således er sygdomsramt af coronavirus og kommer i isolation, vil arbejdsgiveren skulle betale løn. Hvis medarbejderen ikke er syg, men er i karantæne på grund af risiko for at blive syg eller smitte andre, er det uafklaret, om dette falder under begrebet lovligt forfald. Der er ikke trykt retspraksis, der tager stilling til en sådan situation. Er medarbejderen karantæneramt, må det antages, at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn, uanset om medarbejderen har smittede familiemedlemmer eller ej.

Hvis medarbejderen ved grov uagtsomhed har pådraget sig sygdommen/karantænen, vil medarbejderen ikke være berettiget til løn. Der skal en del til, før der foreligger grov uagtsomhed i den relation. Således vil medarbejderens rejse til et orange område, der under ferien skifter status til rødt område, og hvor dette tillige medfører myndighedsbestemt karantæne i udlandet, formentligt ikke være tilstrækkelig til, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale løn, hvorimod medarbejderens bevidste udrejse til rødt område vil medføre, at en efterfølgende karantæne som udgangspunkt vil ske uden løn.

Der vil være mulighed for sygedagpengeregres for arbejdsgiveren, hvis der er tale om smitte med coronavirus eller karantæne som følge heraf. Der er fremsat lovforslag om ændring af sygedagpengereglerne, så regres ikke først kan fås efter 30 dage. Reglerne vil gælde fravær fra den 27. februar 2020 til den 1. januar 2021. Der vil desuden være sygedagpengeregres, hvis der er tale om anbefalet hjemmeophold fra sundhedsmyndighederne, f.eks. efter rejse i et bestemt område, og der ikke kan arbejdes hjemmefra. I skrivende stund gælder denne anbefaling kun rødt område. Bemærk at reglerne ikke er vedtaget endnu. Lovforslaget kan læses her.

Ovennævnte spørgsmål er blot nogle blandt mange i en situation, hvor der er mange ubekendte og behov for hurtig handling.

Har du spørgsmål til gældende ret på området, kan du kontakte en af TVC Advokatfirmas specialister på området. Vi sidder altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete problemstilling.