Grov uagtsomhed ved skatte- og afgiftsansættelser

Det er altid en konkret vurdering, om en skatte- eller afgiftsyder har handlet som minimum groft uagtsom med den konsekvens, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af en skatte- eller afgiftsansættelse.

29-01-2021 | Skatter og afgifter

Det følger af bestemmelserne i henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, at hvis en skatte- eller afgiftsyder har handlet som minimum groft uagtsomt, så kan Skattestyrelsen foretage en ekstraordinær genoptagelse af tidligere skatte- eller afgiftsansættelser.

Det ses ofte, at Skattestyrelsen anvender disse bestemmelser som grundlag for at gennemføre en ansættelse og således lægger til grund, at der som minimum er handlet groft uagtsomt. Videre kan det konstateres, at Skattestyrelsen ikke sjældent er for restriktiv i vurderingen af, hvornår der grundlag for at statuere grov uagtsomhed som minimum.

Til illustration henvises til to nyere klagesager (j.nr. 17-0992008 og 17-0992004), der begge omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt klagerne – der var henholdsvis far og datter – var skattepligtige af indsætninger på deres bankkonti. Derudover handlede sagerne om, hvorvidt der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var grundlag for ekstraordinær genoptagelse som følge af grov uagtsomhed.

I relation til spørgsmålet om uagtsomhedsgraden blev der i sagerne – på baggrund af klagernes forklaring – lagt følgende til grund:

”… klager[ne] har ageret ud fra den overbevisning, at [de] havde fået et lån af [tidligere ægtefælle/svigersøn]. Der er i den forbindelse særligt henset til, at klager[ne] har indsat betydelige kontante beløb på [deres] bankkonto, hvilket indikerer, at [de] ikke har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at skjule pengene.”

Der blev herefter truffet afgørelse om, at klagerne ikke havde handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor der ikke var grundlag for ekstraordinære ansættelser. De af SKAT (i dag Skattestyrelsen) trufne afgørelser blev således fundet for restriktive i relation til spørgsmålet om, hvorvidt de to skatteydere havde handlet som minimum groft uagtsomt. Dette ses ofte i sagstyper omhandlende netop lån.

Skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek, der begge er partnere i TVC Advokatfirma, har tidligere sat fokus på netop skattefrie lån i en artikel bragt i Respons, april 2018.

Artiklen fra Respons kaster lys over skattefrie lån, som i relation til Money Transfer projekterne – her flere år efter – fortsat er i Skattestyrelsens søgelys, herunder hvorvidt der foreligger objektiv dokumentation for tilbagebetalingsforpligtigelsen, der er påkrævet for skattemæssigt at statuere låneforholdet.

Har du fået en henvendelse fra Skattestyrelsen?

Såfremt du bliver involveret i en skattesag og ønsker en nærmere, uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.