Europæiske idverde opkøber Danmarks største anlægsgartner Malmos A/S

idverde, en af Europas største aktører inden for vedligeholdelse af grønne anlæg og landskabskonstruktion, har netop overtaget Danmarks største anlægsgartner Malmos A/S, der har hovedkontor i Roskilde.

TVC Advokatfirma har med partner Rune Tarnø i spidsen bistået idverde i forbindelse med opkøbet af Malmos A/S og dermed det europæiske selskabs indtræden på det nordiske marked.

idverde, der er en af de større globale spillere inden for landskabskonstruktion og vedligeholdelse af grønne anlæg, har afdelinger i bl.a. Frankrig, UK og Holland med ca. 7.000 ansatte og en årlig omsætning på over DKK 5 milliarder.

Ved partnerskabet med Danmarks største anlægsgartner Malmos A/S med ca. 100 ansatte og en årlig omsætning på mere end DKK 200 millioner, udvider idverde sin portefølje og aktiviteter inden for landskabskonstruktioner og styrker dermed sin position på det europæiske marked. 

Med partnerskabet sikrer idverde sig samtidig en position i Danmark inden for området med etablering af ”grønne tagsystemer”, da idverde samtidig overtager Zinco Danmark A/S, der ligeledes er beliggende i Roskilde.

Kompetent og forretningsorienteret rådgivning

I TVC Advokatfirma har vi stor erfaring med rådgivning af virksomheder i forbindelse med køb og salg af virksomhed, fusioner m.v. Vi stiller det rette team til rådighed, så kvalitet tilgængelighed, timing og pris går hånd i hånd.

Kontakt gerne advokat Rune Tarnø for en uforpligtende drøftelse, såfremt du går med overvejelser om et generationsskifte, køb eller salg af virksomhed.