I sommeren 2018 flyttede Advokatfirmaets kontor i hovedstadsområdet til nye lokaler i Nimbusparken, hvor de legendariske Nimbusmotorcykler blev produceret frem til 1959. Flytningen var begrundet i et ønske om mere plads og bedre adgangs- og parkeringsforhold.
Grundet en betydelig medarbejdertilgang i særligt Advokatfirmaets skatteafdeling de seneste seks måneder og en forventning om fortsat vækst, udvides kontoret i Nimbusparken på Frederiksberg nu til det dobbelte.
Af nye tilkomne profiler i Skatteafdelingen kan fremhæves henholdsvis Peter Lunau Larsen, tidligere DLA Piper, Simon Clark, tidligere Lundgrens, Jacob Girke Nordlander, tidligere Kromann Reumert og senest Kaspar Bastian fra Bech-Bruun, der har første arbejdsdag i dag.
Klik her for at læse mere om de nye profiler.
Som følge heraf vil der i de næste fire uger kunne forekomme byggerod i Advokatfirmaets receptionsområde i Nimbusparken, men fra mandag den 1. juli forventes alt at være på plads, og Advokatfirmaet vil være klar til at byde velkommen i de tilpassede kontorfaciliteter.
Adressen er fortsat Nimbusparken 24, 2. sal, 2000 Frederiksberg, og indgangen vil være den samme som før udvidelsen.