Den socialøkonomiske virksomhed

At drive en kommerciel forretning med det formål at fremme sociale og samfundsgavnlige formål lyder tiltalende for flere og flere erhvervsdrivende. Betegnelsen socialøkonomisk virksomhed opleves af mange som et stærkt markedsføringsmæssigt mærkat – nogle overser imidlertid, at drift af social økonomisk virksomhed medfører en række omfattende forpligtelser.

25-09-2019 | Selskabsret

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
Erhvervsstyrelsen har i sin vejledning om registrering af socialøkonomiske virksomheder defineret en socialøkonomisk virksomhed som ”en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme sociale og samfundsgavnlige formål. Der er ikke tale om en særlig virksomhedsform, men en form for ”mærkat” som virksomheder kan anvende.”

Det er vigtigt at hæfte sig ved, at en socialøkonomisk virksomhed ikke er en virksomhedsform, men en betegnelse som eksisterende virksomheder (selskaber med et CVR-nummer) kan opnå retten til at anvende i sit navn og som led i selskabets markedsføring. Der er er alene et tilbud til eksisterende virksomheder.
Der gælder således ikke en pligt for virksomheder, der lever op til Erhvervsstyrelsens definition af en socialøkonomisk virksomhed til at lade sig registrere som sådan hos styrelsen.


Hvilke virksomhedstyper kan registreres?
Ikke alle former for virksomheder kan registreres som socialøkonomisk virksomhed. Det følger af § 4 i Lov om Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder, at ”juridiske personer, der har eget CVR-nummer og er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, kan registreres som socialøkonomisk virksomhed.” I medfør af bestemmelsens stk. 2 gælder dog, at enkeltmandsvirksomheder samt virksomheder etableret ved sameje (interessentskaber) ikke kan registreres som en socialøkonomisk virksomhed.


Hvilke betingelser kræves opfyldt for at blive registreret?
Før en virksomhed eller selskab kan blive registreret som en socialøkonomisk virksomhed, kræves en lang række betingelser opfyldt.

1. Virksomheden skal have et socialt formål
Erhvervsstyrelsen uddyber i sin vejledning, at der hermed menes, at formålet primært skal være af samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte.

2. Virksomheden skal være en erhvervsdrivende virksomhed
Virksomheden skal være erhvervsdrivende. Dette kan eksempelvis dokumenteres gennem indsendelse af virksomhedens årsrapport eller ved indsendelse af et budget med en oversigt over fremtidige forventede bruttoindtægter. Størstedelen af virksomhedens indtægter behøves ikke nødvendigvis at stamme fra salg af varer og tjenesteydelser, men erhvervsdriften skal udgøre en betydelig del af den samlede omsætning.
Det er således indtægtstypen, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om en erhvervsdrivende virksomhed. Erhvervsstyrelsen opstiller som en tommelfingerregel, at de erhvervsmæssige indtægter skal svare til mindst 10% af de samlede indtægter.

3. Virksomheden skal være uafhængig af det offentlige
Virksomheden skal være drevet uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelse eller drift. Det offentlige må ikke have bestemmende indflydelse. Modtager virksomheden offentlige ydelser eller støtte i et sådant omfang, at det offentlige i praksis opnår en bestemmende indflydelse i virksomheden, er en virksomhed ikke uafhængig af det offentlige. Offentlige ydelser kan derfor medvirke til at skabe bestemmende indflydelse for det offentlige, men der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering af ydelsen samt størrelsen heraf.

4. Virksomheden skal være inddragende og ansvarlig i sit virke
Kravet, der ved første øjekast kan synes en smule uklart, medfører ifølge Erhvervsstyrelsen, at virksomhedens ledelse skal involvere ansatte, kunder, samarbejdspartnere i den daglige forretning m.v. samt udvise ansvarlighed i forhold til det sociale formål i virksomhedens forretningsaktiviteter.

5. Virksomheden skal have en social håndtering af sit overskud

Som det sidste, og økonomisk set mest byrdefulde af de opstillede krav, kræves en social håndtering af virksomhedens overskud. Dette betyder, at overskuddet af virksomhedens resultat efter skat skal anvendes til:
a) reinvestering i egen virksomhed
b) investering i eller donationer til andre registrerede socialøkonomiske virksomheder
c) donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørende formål eller
d) en begrænset udbetaling af udbytte eller anden form for overskudsdeling mellem ejerne af virksomheden.

Dette betyder samtidig, at selskabets investorer ikke selv kan trække udbytte ud og derved få del i virksomhedens overskud.

Ledelsens ansvar
Med registreringen som socialøkonomisk virksomhed følger en række forpligtelser for det centrale ledelsesorgan (direktion og/eller bestyrelse). Ikke blot skal ledelsen sikre, at alle faktuelle oplysninger afgivet ved registreringen er korrekte. Videre skal ledelsen sørge for, at enhver ændring i disse oplysninger meddeles Erhvervsstyrelsen. Såfremt virksomheden ikke længere lever op til betingelserne for drift af socialøkonomisk virksomhed, har det centrale ledelsesorgan pligt til at afregistrere virksomheden som en sådan slags.

I forhold til ledelsens ansvar gælder det desuden i medfør af § 9 i Lov om Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder, at ledelsen skal påse, at udbetaling af vederlag ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der i øvrigt må betegnes for forsvarligt i forhold til virksomhedens sociale formål.

TVC Advokatfirma oplever, at flere og flere virksomheder lader sig registrere som socialøkonomisk virksomhed, og som nævnt indledningsvist opleves betegnelsen socialøkonomisk virksomhed af mange som et stærkt markedsføringsmæssigt mærkat.

TVC Advokatfirma anbefaler, at virksomheder opsøger juridisk bistand forud for deres registrering som socialøkonomisk virksomhed. Hos TVC Advokatfirma rådgiver vi om betydningen af og konsekvenserne ved at blive en registreret socialøkonomisk virksomhed. Vi bistår endvidere med udfærdigelsen af de påkrævede registreringsdokumenter. Ønsker din virksomhed at blive registreret som socialøkonomisk virksomhed, eller har du uddybende spørgsmål til socialøkonomiske virksomheder, står partner og advokat Rune Tarnø samt advokatfuldmægtig Max Buchwald Johansen til disposition.