Beregningen af rimeligt vederlag i produktefterligningssager

Vestre Landsret har den 14. januar 2019 afsagt dom i en principiel sag om beregning af et rimeligt vederlag i produktefterligningssager, hvor der ikke er sket omsætning af det retsstridige produkt. I sagen fandt landsretten, at Bone’s Restauranter A/S havde efterlignet DropBucket ApS’ engangsskraldespande, hvilket var i strid med markedsføringsloven.

19-03-2019 | IP & Technology

Kort om sagen

Sø- og Handelsretten havde tidligere fastslået, at Bone’s Restauranter A/S brugte en engangsskraldespand i pap, der stort set var en slavisk efterligning af DropBucket ApS’ engangsskraldespande.

Landsretsdommen vedrørte alene opgørelse af et rimelig vederlag samt sagsomkostninger.

Engangsskraldespanden blev alene anvendt internt hos Bone’s Restauranter A/S. Der havde derfor ikke været en egentlig omsætning af produkterne, ligesom der ikke kunne opgøres et tab hos DropBucket ApS.

Landsretten stadfæstede Sø- & Handelsrettens afgørelse, således DropBucket ApS blev tilkendt et rimeligt vederlag på 50.000 kr. udover det beløb på 87.000 kr., som Bone’s Restauranter A/S allerede forud for sagen havde betalt. Dette gjorde landsretten til trods for, at der ikke var nogen omsætning, der kunne danne grundlag for beregningen af det rimelige vederlag.

Afgørelsen er principiel, da den illustrerer, hvordan domstolene beregner et rimeligt vederlag, når der ikke er sket omsætning af de retsstridige produkter.

Beregningen af et rimeligt vederlag

Fastsættelsen af et rimeligt vederlag skulle i sagen ske i henhold til markedsføringslovens § 24, stk. 3. Af bestemmelsen fremgår det:

”Den, der forsætligt eller uagtsomt krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med loven, skal betale et rimeligt vederlag herfor”.

Det har hidtil været praksis, at det rimelige vederlag udmåles til en hypotetisk licensafgift svarende til det beløb af omsætningen, der skulle være betalt, hvis parterne havde indgået en aftale om anvendelse af produktet. 

I den konkrete sag havde Bone’s Restauranter A/S imidlertid ikke omsat produkterne ved videresalg, og landsretten kunne derfor ikke tage udgangspunkt heri.

Landsretten fandt i stedet, at vederlaget skulle fastsættes skønsmæssigt under hensyntagen til de faktiske produktionsudgifter for Bone’s Restauranter A/S, antallet af producerede enheder og oplysningerne om DropBucket ApS’ dækningsbidrag.

Bone’s Restauranter A/S havde ellers i sagen anført, at vederlagskravet skulle opgøres som en fiktiv licens, idet det var muligt at beregne en fiktiv omsætning på baggrund af DropBucket ApS’ dækningsbidrag. Dette synspunkt valgte landsretten imidlertid ikke at følge.

TVC Advokatfirma bemærker

Det har hidtil været forbundet med en vis usikkerhed, når der skulle beregnes et rimeligt vederlag i sager om produktefterligninger i henhold til markedsføringsloven. TVC Advokatfirma bemærker, at Vestre Landsrets dom udgør et vigtigt fortolkningsbidrag i den henseende.

Afgørelsen viser, at det rimelige vederlag i sager om produktefterligninger, hvor der ikke er sket omsætning af produktet, skal ske med afsæt i en skønsmæssig opgørelse, hvor antal af producerede enheder, produktionsudgifter og dækningsbidraget indgår som momenter.

Som det er anført ovenfor, gjorde Bone’s Restauranter A/S gældende, at domstolene skulle have foretaget en beregning af en fiktiv omsætning udmålt med afsæt i den krænkende parts indkøbspris og rettighedshaverens dækningsbidrag på salget af originalproduktet. En sådan fremgangsmåde skulle ifølge Bone’s Restauranter A/S give et mere retvisende og forudsigeligt grundlag for beregningen af vederlagskravet.

TVC Advokatfirma bemærker heroverfor, at der i sager som denne kan være betænkeligheder ved at udmåle vederlagskravet på baggrund af en fiktiv licens, der er udmålt med afsæt i en fiktiv omsætning.

Det kan f.eks. virke indgribende for rettighedshaveren, der normalt ikke på noget tidspunkt har ønsket at indgå en licensaftale med den krænkende part, ligesom det undertiden vil resultere i for lave vederlagsudmålinger, der ikke fuldt ud modsvarer den uberettigede vinding, som den krænkende part har oppebåret. Ved at fastsætte det rimelige vederlag skønsmæssigt kan vederlagskravet derimod i højere grad fastsættes under hensyntagen til den krænkende parts illoyale optræden.

TVC Advokatfirma følger retspraksis på området tæt. Hvis du har spørgsmål til gældende ret på området eller ønsker en konkret sag vurderet, sidder vores specialister altid klar til en uforpligtende drøftelse.