Tyske Vivonio Furniture Group opkøber danske KA Interiør A/S

Møbelgruppen Vivonio Furniture Group har via et datterselskab netop købt Nordens største producent af skydedørsskabe inden for private label, KA Interiør A/S. TVC Advokatfirma har med partner Rune Tarnø i spidsen bistået Vivonio Furniture Group i forbindelse med købet.

Vivonio Furniture Group, der er en af de større globale spillere inden for møbelbranchen, har hovedsæde i München. Gruppens porteføljeselskaber beskæftiger i dag ca. 1.600 ansatte. Selskabet er delvist kapitalfondsejet. Møbelgruppen omsætter årligt for mere end 350 mio. euro.

Med erhvervelsen udvider Vivonio sin portefølje af brugerdefinerede indbyggede skabe og styrker sin position på det europæiske marked. Om købet af KA Interiør siger Elmar Duffner, der er CEO for Vivonio Furniture Group: "Markedet for indbyggede skabe og walk-in closets vokser i øjeblikket stærkt. Ved erhvervelse af KA Interiør sikrer Vivonio yderligere markedsandele i dette niche-segment.” Læs hele pressemeddelelsen.

Danske KA Interiør A/S med hovedsæde i Grindsted blev grundlagt i 1991, tæller 100 dygtige medarbejdere og har i dag kunder i hele Nordeuropa.

Kompetent og forretningsorienteret rådgivning

I TVC Advokatfirma har vi stor erfaring med at rådgive alle typer af virksomheder i forbindelse med virksomhedsoverdragelserfusioner og omstruktureringer. Vi stiller det rette team til rådighed, så kvalitet, tilgængelighed og tidsforbrug går hånd i hånd.

Kontakt os for en uforpligtende drøftelse, såfremt du går med overvejelser vedrørende køb og salg af virksomhed.