Principiel afgørelse: Sådan skal pengetankreglen forstås efter den seneste lovændring

Skatterådet har netop truffet en meget principiel afgørelse om, hvordan begrebet ”passiv kapitalanbringelse” i aktieavancebeskatningslovens § 34 skal fortolkes. Afgørelsen, der er offentliggjort den 15. marts 2018, er den første vedrørende fortolkningen af begrebet, efter bestemmelsen blev ændret den 1. juli 2017. TVC Advokatfirma vurderer, at afgørelsen har stor betydning for de fremtidige generationsskiftemuligheder.

I forbindelse med nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsmæssige virksomheder til nærtstående, blev aktieavancebeskatningslovens § 34 – den såkaldte ”pengetankregel” – ligeledes ændret, idet bl.a. formuleringen ”udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign.” blev ændret til ”passiv kapitalanbringelse”.

Pengetankreglen afgrænser, hvilke selskaber, der kan overdrages med skattemæssig succession og dermed med udskydelse af skatten ved ejerskiftet. Helt overordnet forhindrer reglen, at selskaber, hvor mere end halvdelen af indtægter eller aktiver udgøres af passive investeringer – såkaldte ”pengetankaktiver” – kan overdrages med skattemæssig succession.

En væsentlig del af baggrunden for ændringen af pengetankreglen var, at Skatterådet tidligere var kommet frem til, at ordlyden ”udlejning af fast ejendom” – ikke overraskende – skulle tages for pålydende. En udlejet fast ejendom var således, lidt forenklet, efter den tidligere pengetankregel et pengetankaktiv. Var samme ejendom imidlertid ikke udlejet, var den ikke et pengetankaktiv. Ved lovændringen blev ”udlejning af fast ejendom” ændret til ”fast ejendom”, således at udgangspunktet er, at al fast ejendom er pengetankaktiver.

Det har siden lovændringen været omdiskuteret, hvorvidt lovændringen udover ændringen vedrørende fast ejendom tillige indebærer en ændring af den hidtidige praksis for, hvilke aktiver der anses for henholdsvis pengetankaktiver og erhvervsmæssige aktiver. Da reglen er relevant i mange generationsskifter, har både virksomhedsejere og rådgivere ventet spændt på de første afgørelser efter lovændringen, da disse udgør væsentlige fortolkningsbidrag for den fremadrettede praksis for reglens anvendelse.

Den konkrete sag

Ultimo februar 2018 kom den første afgørelse (offentliggjort den 15. marts 2018 som SKM2018.113.SRfra Skatterådet efter lovændringen. I korte træk omhandlede sagen en række leasede driftsaktiver, hvor spørgerne (leasingtager og leasinggiver m.fl.) i en anmodning om bindende svar havde bedt SKAT bekræfte, at de leasede driftsaktiver i forhold til leasinggiver ikke skulle anses som pengetankaktiver, men derimod i relation til pengetankreglen anses som del af virksomhedens aktive del.

SKAT indstillede til Skatterådet, at spørgsmålet skulle besvares bekræftende, da SKAT konkluderede, at der ikke var tale om passiv kapitalanbringelse i den konkrete sag. Konklusionen var i sig selv for så vidt i tråd med den eksisterende praksis, og således ikke som sådan bemærkelsesværdig.

Væsentligt mere interessant var imidlertid, at SKAT i udkastet til begrundelsen for indstillingen havde anført, at pengetankreglen med lovændringen i sommeren 2017 var blevet ændret fra en mere objektiv regel til en regel, hvorefter hvert enkelt aktiv skal vurderes konkret i forhold til, hvorvidt der er tale om passiv kapitalanbringelse eller ej.

SKATs synspunkt var således, at pengetankaktiver ikke længere skal være afgrænset på baggrund af aktivtypen, men også formålet med den givne investering vil kunne føre til, at der konkret er tale om en passiv kapitalanbringelse. I princippet ville dette indebære, at selvsamme aktivtype i ét selskab kunne have karakter af et pengetankaktiv, mens aktivtypen i et andet selskab ikke ville være et pengetankaktiv, forudsat at de to selskaber havde forskellige formål med deres investeringer.

SKATs begrundelse i indstillingen blev anfægtet af spørgerne med det synspunkt, at lovændringen fra 2017, herunder lovforarbejderne, ikke danner grundlag for en så vidtgående fortolkning af ændringerne. Omvendt er  det direkte anført i lovforarbejderne, at pengetankaktiver omfatter fast ejendom, kontanter og værdipapirer samt aktiver, der kan sidestilles hermed. Vurderingen knytter sig således på dette punkt til aktivtypen og ikke formålet med investeringen i det givne aktiv.

SKAT ændrede herefter begrundelsen i indstillingen til, at der ikke var tale om aktiver, der ligner aktiverne nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, og tilføjede eksplicit, at det herefter er irrelevant, hvad aktivet benyttes til. SKATs indstilling og begrundelse er efterfølgende i sit hele tiltrådt af Skatterådet.

TVC Advokatfirma bemærker

Afgørelsen er i generationsskiftemæssig sammenhæng principiel og helt korrekt.

En så vidtrækkende fortolkning af lovændringen i sommeren 2017, som SKAT indledningsvis lagde op til, ville tillige have bidraget til en meget usikker retsstilling, da selve afgrænsningen af pengetankaktiverne ville bero på et konkret skøn på baggrund af de konkrete formål med erhvervelsen af aktivet.

Potentielt ville SKATs indledende synspunkter derfor have udgjort en væsentlig hæmsko for fremtidige generationsskifter, da det i mange tilfælde ikke ville være muligt med tilstrækkelig sikkerhed at vurdere, om der er tale om en pengetank eller ej uden indhentelse af bindende svar fra SKAT.

Af hensyn til at sikre gode rammer for generationsskifte af familieejede virksomheder i Danmark er det derfor positivt, at SKATs oprindeligt synspunkt blev forladt i den endelige begrundelse for indstillingen, som efterfølgende blev tiltrådt af Skatterådet.

TVC Advokatfirma bistod spørgerne i sagen.

I TVC Advokatfirma har vi mange års erfaring med at rådgive private og virksomheder vedrørende generationsskifte og skatteplanlægning, herunder udarbejdelse og håndtering af anmodninger om bindende svar. Står du overfor et generationsskifte eller en skattemæssig udfordring, er vores specialister altid klar til en uforpligtende drøftelse af de skattemæssige risici samt behovet for anmodning om et bindende svar fra SKAT. 

Læs mere om pengetankreglen