Sådan giver du delgaver som særeje i et generationsskifte

Som konsekvens af den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold skal delgaver håndteres med større omtanke i fremtiden – særligt i de tilfælde, hvor gavens værdi kun udgør en mindre del af værdien af det overdragne aktiv, mens størstedelen af værdien berigtiges ved udstedelse af gældsbrev. Bliv klædt på til at håndtere delgaver i et generationsskifte og undgå, at gavegivers bestemmelse om særeje får uhensigtsmæssige konsekvenser for gavemodtager ved et fremtidigt skifte.

I relation til loven om ægtefællers økonomiske forhold er begrebet delgaver kendetegnet ved, at gavegiver overdrager et aktiv til gavemodtager, hvor gaven kun udgør en del af aktivets værdi, mens gavemodtager selv betaler for den resterende del af værdien ved gældsoptagelse eller lånovertagelse.

Delgaver ses blandt andet anvendt i forbindelse med generationsskifte af virksomheder, eksempelvis når den ældre generation overdrager kapitalandele til den yngre generation med succession. Her sker berigtigelsen ofte dels ved gave og dels ved udstedelse af et anfordringsgældsbrev for så vidt angår den del af kapitalandelenes værdi, der overstiger gavens størrelse.

Lempet adgang til at bestemme særeje ved delgaver

Gavegiver har ifølge den nye ægtefællelov fortsat adgang til at bestemme, at et aktiv, der gives som gave, f.eks. kapitalandele i en virksomhed, skal være særeje for modtageren.

Ifølge den hidtil gældende højesteretspraksis var det en betingelse for i sin helhed at træffe bestemmelse om særeje for aktivet, at gaveelementet enten udgjorde en væsentlig del af den samlede værdi af det overdragne, eller at gaveelementets beløbsmæssige størrelse var betydelig.

Denne betingelse gælder imidlertid ikke for gaver, der gives efter den 1. januar 2018.

Ifølge den nye ægtefællelov samt de specielle bemærkninger hertil har gavegiver mulighed for at beslutte, at det overdragne aktiv i sin helhed skal være særeje, selvom gaveelementet kun udgør en beskeden del af aktivets værdi i de tilfælde, hvor restværdien berigtiges ved gældsoptagelse eller lånovertagelse. Der er således ikke længere krav til størrelsen af gaveandelen – så længe der utvivlsomt er givet en gave.

I forbindelse med et generationsskifte giver den nye retstilling i princippet gavegiver mulighed for at bestemme, at samtlige overdragne kapitalandele skal være modtagerens særeje, selvom værdien af gaven kun udgør 1 % af kapitalandelens værdi, og de resterende 99 % af værdien berigtiges ved gældsbrev.

En sådan delgave, hvor gavegiver har truffet bestemmelse om særeje for hele aktivet, selvom der i vidt omfang er sket betaling i form af et udstedt gældsbrev, rejser en særlig problematik i den situation, hvor gavemodtager indgår i et ægteskab med almindeligt formuefællesskab. Problematikken kommer til udtryk ved gavemodtagerens efterfølgende afdrag på gælden med midler, der ikke er særeje, og ved gavegivers eventuelle fremtidige eftergivelse af gælden.

Efterfølgende afdrag med delingsformue

Gavegivers bestemmelse om særeje for det overdragne vil bestå i sin helhed, selvom den til særejeaktivet tilknyttede gæld afdrages med midler, som ikke er særeje. Afdragene vil dog have den konsekvens, at gavemodtagers ægtefælle ved en eventuel senere bodeling vil kunne gøre et såkaldt reguleringskrav gældende mod gavemodtager som kompensation for, at gavemodtager – ved at afdrage gælden med midler, der ikke er særeje – har flyttet formue fra sin delingsformue til sit særeje. Ellers ville det stå gavemodtager frit for at forøge værdien af sit særeje på delingsformuens bekostning.

Det er mest hensigtsmæssigt for gavemodtager at undgå reguleringskravet, da det kan have uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Hvor gavemodtager er i besiddelse af særejekapitalandele, der er overdraget delvist ved gave i forbindelse med et generationsskifte, kan et reguleringskrav i yderste konsekvens betyde, at gavemodtager må iværksætte et salg af kapitalandele eller en opløsning af selskabet med henblik på at fremskaffe kontante midler til dækning af reguleringskravet.

For at undgå de uforudsigelige konsekvenser ved et reguleringskrav, råder vi gavemodtager til udelukkende at anvende særejemidler til at afdrage på gælden til gavegiver, eksempelvis ved at afdrage med indtægter eller afkast af særejet.

Efterfølgende gældseftergivelse

Såfremt gavegiver på et fremtidigt tidspunkt ønsker at eftergive en del af gavemodtagers gæld i henhold til et udstedt anfordringsgældsbrev, har reglerne om reguleringskrav tilsvarende betydning. 

En hel eller delvis eftergivelse af gælden vil være en gave fra gavegiver til gavemodtager, hvoraf der på sædvanlig vis skal svares gaveafgift efter de gældende regler. I den situation, hvor gavegiver ikke på tidspunktet for gældseftergivelsen har truffet bestemmelse om, at gaven skal være modtagerens særeje, vil værdien af eftergivelsen indgå i gavemodtagers delingsformue. Da gaven i form af eftergivelsen, som i denne situation er delingsformue, vil forøge friværdien i gavemodtagers særeje, vil der være grundlag for, at gavemodtagers ægtefælle kan rejse et reguleringskrav i forbindelse med en eventuel senere bodeling.

For at undgå et reguleringskrav og de hermed forbundne, uforudsigelige økonomiske konsekvenser, er det vigtigt at være opmærksom på, at gaven i form af gældseftergivelsen gives med vilkår om særeje, hvilket står gavegiveren frit for at beslutte.  

Har du behov for specialistviden i forbindelse med et generationsskifte?

Overvejer du at give en delgave som særeje til dine børn i forbindelse med et foranstående generationsskifte, eller ønsker du blot at høre mere om problemstillingen eller generationsskifte i øvrigt, er du velkommen til at kontakte os med henblik på uforpligtende drøftelse herom.