Ny lov om forretningshemmeligheder – hvad betyder det for din virksomhed?

Et EU-direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger skal sikre ensrettet beskyttelse og håndtering af krænkelser på forretningshemmeligheder på tværs af EU-landene. Med den kommende lovgivning får skadeslidte virksomheder blandt andet udvidet adgang til at opnå kompensation, der i langt højere grad matcher den påførte skade, og samtidig indføres der nye frister for anlæggelse af søgsmål.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktiv 2016/943/EU om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (under samlebetegnelsen ”forretningshemmeligheder”). Den nye lov om forretningshemmeligheder skal i henhold til EU-direktivet træde i kraft senest den 9. juni 2018.

Baggrunden for loven er at ønsket om at beskytte forretningshemmeligheder varierer meget i de enkelte EU-lande. Dette forsøger EU og Folketinget nu at råde bod på ved at indføre en række minimumskrav til beskyttelsen af forretningshemmeligheder.

Ifølge lovforslaget til den danske implementering af EU-direktivet ophæver den nye lov om forretningshemmeligheder markedsføringslovens § 23, der hidtil har reguleret misbrug af erhvervshemmeligheder.

Få her et indblik i nogle af de ændringer, der kan få betydning for din virksomhed.

”Forretningshemmeligheder”

For at skabe større klarhed og ensartethed i EU indføres der en formel definition af begrebet forretningshemmeligheder. Der er ikke på nuværende tidspunkt en sådan definition i dansk ret. Den hidtidige afgrænsning af forretningshemmeligheder i dansk ret bygger dog på de samme karakteristika, som ligger til grund for den nye definition.  

Den formelle definition giver virksomheder en mere klar forståelse af, hvad vi rent faktisk kan karakterisere som en forretningshemmelighed.

Udvidet adgang til kompensation

Med lovforslaget lægges der op til en udvidet adgang til at opnå kompensation for den skade, virksomheden har lidt.

Et af problemerne hidtil har været, at det kan være svært at påvise det præcise økonomiske tab, man som indehaver af en forretningshemmelighed har lidt. For at modsvare denne bevisbyrde foreslås det, at blandt andet den krænkende parts uberettigede fortjeneste skal indgå ved fastsættelsen af erstatning. Det betyder konkret, at erstatningen udmåles på baggrund af både det lidte tab og den uberettigede fortjeneste, og at der som følge heraf principielt kan fastsættes en erstatning, der overstiger det faktisk lidte tab.

Den hidtidige adgang til at kræve et rimeligt vederlag for en uretmæssig udnyttelse af en forretningshemmelighed bevares i den forstand, at en erstatning altid af en domstol kan fastsættes til et beløb, der svarer til ”et rimeligt vederlag”.

Endelig giver det nye direktiv en direkte hjemmel til at kræve godtgørelse for ikke-økonomisk skade, og samlet set medfører direktivet, at der i alle EU-lande sker en udvidelse af adgangen til at opnå en kompensation, der i langt højere grad matcher den påførte skade.

Nye krav til indehavere af forretningshemmeligheder

Ud fra den betragtning, at indehavere af forretningshemmeligheder bør udvise stor omhu ved beskyttelsen af og overvågning af brugen af forretningshemmeligheder, er der indført en søgsmålsfrist, hvor indehavere af forretningshemmeligheder inden seks måneder skal anlægge sag mod den krænkende part. De seks måneder regnes fra det tidspunkt, indehaveren har tilstrækkeligt grundlag til at anlægge sagen, og det vil således være en vurdering af de konkrete omstændigheder, der afgør, hvornår søgsmålsfristen starter.

Bemærk dog at selv indenfor seks måneders-fristen kan retten til at gøre et erstatningskrav gældende, gå tabt, hvis der udvises passivitet i sagen. Vi rådgiver derfor altid virksomheder til at reagere omgående, så snart de bliver bekendt med, at nogen krænker virksomhedens forretningshemmeligheder.

Offentliggørelse af retsafgørelser

For at afskrække fremtidige krænkende parter og skabe en bredere offentlig bevidsthed omkring misbrug af forretningshemmeligheder foreslås det, at den krænkede part kan begære dommen offentliggjort. Konkret medfører forslaget, at retten kan pålægge den krænkende part helt eller delvist at offentliggøre dommen på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Heri ligger, at offentliggørelsen ikke må føre til videregivelse, afsløring eller offentliggørelse af forretningshemmeligheder, og at den ikke må have urimelige konsekvenser for fysiske personers privatliv eller omdømme.

Offentliggørelse af retsafgørelser på denne måde er kendt flere steder i dansk ret. Der gælder lignende regler ved eksempelvis krænkelser efter en række immaterialretlige love, herunder patentloven og ophavsretsloven.

Husk at beskytte jeres forretningshemmeligheder

Virksomhedsejere bør altid forholde sig til, hvordan de bedst muligt beskytter deres forretningshemmeligheder.

Ønsker du at blive klogere på, hvordan du og din virksomhed står efter den nye lovs ikrafttræden, så tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar med gode råd og den nødvendige bistand, der matcher din konkrete situation.