Nu træder den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft

Den nye lov om forretningshemmeligheder er i dag den 9. juni 2018 trådt i kraft. Med de nye regler følger en mere ensrettet beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder i EU. Få indblik i nyskabelserne og betydningen for virksomheder.

Baggrunden for den nye lov

Indtil i dag har reglerne om beskyttelse af forretningshemmeligheder i dansk ret været spredt over flere forskellige love. Med den nye lov om forretningshemmeligheder samles lovreglerne i én speciallov. Der skabes dermed et bedre overblik over reglerne på området.

Loven er en implementering af EU-direktivet om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningshemmeligheder. Den nye lov bidrager dermed til at styrke og ensrette beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder og knowhow på tværs af EU-landene.

Loven blev vedtaget af Folketinget den 10. april 2018 og træder i kraft den 9. juni 2018.

Hvad er nyt?

Udover at samle allerede eksisterende regler på området, følger der med den nye lov om forretningshemmeligheder visse nyskabelser.

Nedenfor fremhæves et udpluk af de regler, der er nye eller nuanceringer af dansk ret.

Med den nye lov om forretningshemmeligheder følger en formel definition af begrebet ”forretningshemmelighed”. Hermed skabes en større klarhed og ensartethed i fortolkningen af begrebet.

Den nye lov indeholder dertil konkrete eksempler på tilfælde, hvor en erhvervelse af forretningshemmeligheder vil være at betragte som henholdsvis en lovlig og en ulovlig handling. Selve indholdet af heraf er dog blot en videreførelse af, hvad der allerede gælder i dansk ret.

Loven understreger f.eks., at en erhvervelse af en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedsindehaverens samtykke er lovlig, hvis den erhverves ved en uafhængig opdagelse eller skabelse.

Den nye lov om forretningshemmeligheder oplister derudover de retsmidler, der for fremtiden kan tages i brug, når der sker overtrædelse af reglerne. Det vil bl.a. være muligt for fogedretten at pålægge den krænkende part tvangsbøder i tilfælde af, at denne part ikke overholder forbud, påbud eller øvrige foranstaltninger fastsat ved dom.

Ligeledes vil der i erstatningsopgørelsen, foruden forretningshemmelighedsindehaverens tabte fortjeneste, være mulighed for at tage højde for den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Dermed bliver det principielt muligt at fastsætte en erstatning, der overstiger det lidte tab.

Af lovens § 14 fremgår det dertil som noget nyt, at der gælder en søgsmålsfrist for anmodninger om midlertidige påbud og forbud på 6 måneder.  Søgsmålsfristen løber fra det tidspunkt, hvor forretningshemmelighedshaveren må anses for at have fået kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden.

Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at søgsmålsfristen kun aktiveres, hvis forretningshemmelighedsindehaverens kendskab er på et sådant niveau, at det kan danne tilstrækkeligt grundlag for indgivelse af anmodningen. Søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt vil derfor bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen.

TVC Advokatfirma anbefaler

Den nye lov om forretningshemmeligheder betyder, at virksomheder bør udvise stor omhu ved håndteringen af forretningshemmeligheder, herunder monitorere evt. brud på loven og sørge for at påberåbe krænkelser, inden søgsmålsfristen udløber.

Vi anbefaler, at virksomheder tager stilling til, om de er rustet til at beskytte, håndhæve og undgå krænkelser af reglerne.

TVC Advokatfirma følger loven tæt. Har du spørgsmål til de nye regler og deres betydning, anbefaler vi derfor at få en professionel vurdering. Vores specialister står altid klar til en uforpligtende drøftelse af lovens betydning for din virksomhed.