Hvornår kan det være nyttigt at vælge en generationsskiftemodel med forbeholdt udbytteret?

En ny og hastebehandlet afgørelse fra Skatterådet, der netop er offentliggjort, illustrerer, hvornår det kan være hensigtsmæssigt for den ældre generation at forbeholde sig retten til endnu ikke udloddet udbytte ved et generationsskifte. Få indblik i sagens nærmere omstændigheder samt hvorfor modellen var særdeles relevant i det konkrete generationsskifte vedrørende delvis overdragelse til et mindreårigt barn.

Udbyttedifferentiering som led i et generationsskifte

Ved planlægningen af et generationsskifte kan udbyttedifferentiering med fordel anvendes til at fordele risici ved den fremtidige drift samt til at finansiere omkostningerne ved generationsskiftet. Det er dog vigtigt, at sådanne vilkår udarbejdes, så de ikke medfører uventede eller ligefrem uhensigtsmæssige konsekvenser for de involverede parter.

En særlig variant af udbyttedifferentiering er en bestemmelse om forbeholdt udbytteret, hvor overdrageren i et nærmere angivet omfang forbeholder sig udbyttet på de overdragne aktier eller anparter. Vi har tidligere omtalt forbeholdt udbytteret i forbindelse med, at Skatterådet havde lejlighed til at tage stilling til modellen i en afgørelse fra 2016. Her viste det sig imidlertid, at vilkåret om forbeholdt udbytteret ikke kunne anvendes til at opnå den ellers ønskede skattemæssige optimering i det konkrete generationsskifte, idet den forbeholdte udbytteret ikke medførte skattefrit udbytte for den ældre generation ved overdragelse til to voksne børn. I afgørelsen fra 2016 nåede Skatterådet bl.a. frem til, at udbytte skulle beskattes hos den aktuelle ejer af kapitalandelene, selvom overdrageren i et generationsskifte havde forbeholdt sig udbytteretten. I afgørelsen fra 2016 var der ikke oplysninger om modtagernes alder. Skatterådet har derfor i 2018 fundet anledning til at supplere praksis med en afgørelse, som belyser virkningen af forbeholdt udbytte i en situation, hvor den aktuelle ejer – hovedaktionærens søn – endnu ikke var myndig.

Ny afgørelse fra Skatterådet om forbeholdt udbytteret

Sagen drejede sig om et påtænkt delvist generationsskifte af et selskab fra hovedaktionæren til dennes yngste søn. Tidligere havde hovedaktionæren overdraget kapitalandele til hver af sine to ældre børn. Med henblik på at inddrage den yngste søn i generationsskiftet påtænkte hovedaktionæren at gaveoverdrage kapitalandele i selskabet til sin yngste søn med skattemæssig succession.

Da sønnen først ville fylde 18 år efter afholdelsen af den næste ordinære generalforsamling i selskabet, påtænkte hovedaktionæren at forbeholde sig retten til den andel af det samlede udbytte, der relaterede sig til de overdragne kapitalandele, som forventedes udloddet på den næste ordinære generalforsamling. Hensigten var, at den mindreårige søn ikke skulle få adgang til kontant udbytte fra selskabet, førend han fyldte 18 år.

I den forbindelse anmodede hovedaktionæren SKAT om bindende svar angående de skattemæssige konsekvenser herved med henblik på at sikre sig, at sønnen ikke – som ejer af kapitalandelene – ville blive beskattet af udbytte, der som følge af den forbeholdte udbytteret ville blive udloddet til hovedaktionæren på den næste ordinære generalforsamling i 2018. Et spørgsmål der, set i lyset af Skatterådets ovennævnte afgørelse fra 2016, havde fået fornyet aktualitet.

SKAT indledte sin begrundelse med at fastslå udgangspunktet om, at udbytte beskattes hos den aktuelle kapitalejer, hvilket ville lede til beskatning hos hovedaktionærens søn. I nærværende sag fandt SKAT dog anledning til at fravige dette udgangspunkt for så vidt angår udbytteudlodningen på den ordinære generalforsamling i 2018 med henvisning til bestemmelsen i kildeskattelovens § 5, stk. 2. Det følger af denne bestemmelse, at såfremt et barn modtager en formue som gave fra sine forældre, beskattes formueafkastet hos gavegiveren. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab, alt efter hvad der indtræder først.

Kapitalandele, som et barn modtager i gave fra én af sine forældre, er omfattet af bestemmelsen. Følgelig skal udbytte, der udloddes på sådanne kapitalandele, beskattes hos gavegiveren, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

SKAT lagde herefter til grund, at sønnen havde modtaget kapitalandelene i selskabet som gave fra sin far, som var fuldt skattepligtig til Danmark, og at sønnen fyldte 18 år i kalenderåret 2018 samt ikke forventedes at indgå ægteskab inden udgangen af 2018. På baggrund af disse omstændigheder kom SKAT frem til, at udbytte, der udloddes på de overdragne kapitalandele i 2018, alene skulle beskattes hos hovedaktionæren. Skatterådet tiltrådte efterfølgende SKATs indstilling og begrundelse.

TVC Advokatfirma bemærker

Afgørelsen viser, at særreglen i kildeskattelovens § 5, stk. 2 om beskatning af afkast, umyndige modtager af gaveoverdragne aktiver, har forrang i forhold til ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2 om beskatning af udbytte hos den aktuelle kapitalejer.

Et vilkår om forbeholdt udbytteret vil dermed bl.a. kunne være relevant i den situation, hvor hovedaktionæren ønsker at indlede et helt eller delvist generationsskifte med sit mindreårige barn, idet udbytte, der udloddes indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, fortsat beskattes hos hovedaktionæren som gavegiver. En sådan gaveoverdragelse med forbeholdt udbytteret vil med andre ord ikke have skattemæssige konsekvenser for det mindreårige barn – uanset om den forbeholdte udbytteret relaterer sig til én eller flere udbytteudlodninger, inden barnet fylder 18 år.

Uanset ovenstående bør de involverede parters konkrete ønsker og behov dog altid haves for øje, forud for valget af en generationsskiftemodel med forbeholdt udbytteret.

I den konkrete sag var der flere momenter, der pegede i retning af, at en model med forbeholdt udbytteret ville være hensigtsmæssig henset til den særlige bestemmelse i kildeskatteloven om formuegaver mellem forældre og mindreårige børn. Helt konkret havde hovedaktionæren på den ene side et ønske om at kunne inddrage sin yngste søn i generationsskiftet samtidig med, at det ikke var hensigten, at udlodningen i 2018 skulle være til barnets frie rådighed, hvilket med Skatterådets afgørelse var muligt.   

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 5, stk. 2 er i øvrigt bemærkelsesværdig, idet bestemmelsen medfører, at der ikke er overensstemmelse mellem det subjekt, der civilretligt modtager afkastet og det subjekt, der beskattes. Hvis en forælder således forærer kapitalandele i et selskab til det umyndige barn uden at forbeholde sig udbytteretten, vil det fremtidige afkast, indtil barnet bliver myndig eller gift, tilfalde barnet, men blive beskattet hos forælderen. Det indebærer en formuefordel for barnet på forælderens bekostning, der hvert år svarer skatten af udbyttet. Der ses ikke at være hjemmel til at pålægge gaveafgift af fordelen, da den ikke er et udslag af gavmildhed, men en konsekvens af beskatningsreglen i kildeskattelovens § 5, stk. 2. Sker overdragelsen til barnet med skattemæssig succession, udløses herudover ikke avanceskat hos forælderen, og gaveafgiften på kapitalandelene er reduceret både som følge af passivpost og afgiftsnedsættelsen på gaveoverdragelser, hvor successionsbetingelserne er opfyldt.

Kompetent rådgivning om generationsskiftemodeller

I TVC Advokatfirma kender vi de fordele og ulemper, der knytter sig til forskellige generationsskiftemodeller. Vi kan derfor hjælpe dig med at planlægge dit generationsskifte på baggrund af den løsning, som er bedst for dig og din virksomhed. Vores stærke specialisering indenfor området sikrer en opdateret viden vedrørende de forskellige modeller, som ofte bringes i anvendelse.

Du er altid velkommen til at tage kontakt til os med henblik på en uforpligtende drøftelse omkring hvilke generationsskiftemodeller, der er relevante for dig at overveje ved tilrettelæggelsen af dit generationsskifte.