Apurit A/S bliver en del af SOPREMA GROUP

Ejerne af Apurit A/S har valgt at afhænde en del af deres virksomhed til SOPREMA GROUP, der er en af de største spillere globalt inden for tagmembraner og isoleringssystemer. TVC Advokatfirma har rådgivet ejerne i forbindelse med delsalget.

TVC Advokatfirma har med partner Morten Breum-Leer bistået ejerne af Apurit A/S i forbindelse med salget af aktiemajoriteten til SOPREMA GROUP. De tre indehavere Ole Rand, Jørgen Albrechtsen og Gert W. Nielsen vil fortsat uændret være den styrende del i den daglige ledelse. Med salget er virksomhedens fremtidige udvikling sikret og samtidig er der taget hånd om et rettidigt og succesfuldt generationsskifte.

Apurit A/S har siden 1971 leveret kvalitetsløsninger til dansk byggeri, særligt inden for tagprodukter. Formålet med salget har været at styrke Apurits forretningsmodel, at fortsætte med at være leverandøren, der sætter kunder og samarbejdspartnere i højsæde samt at bibeholde det høje serviceniveau, som kendetegner Apurit.

SOPREMA GROUP, der blev grundlagt i 1908, er en af verdens førende inden for tagmembraner og isoleringssystemer. Virksomheden beskæftiger på globalt plan 7.000 medarbejdere. Koncernen har 51 produktionsfaciliteter, hvoraf 15 er beliggende i Frankrig, 60 datterselskaber og mere end 4.000 distributører med et salg på op til € 2,32 milliarder i 2016.

Kompetent og forretningsorienteret rådgivning

I TVC Advokatfirma har vi stor erfaring med at rådgive alle typer af virksomheder i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og fusioner, generationsskifter og omstruktureringer. Vi stiller det rette team til rådighed, så kvalitet, tilgængelighed og tidsforbrug går hånd i hånd.

Kontakt os for en uforpligtende drøftelse, såfremt du går med overvejelser vedrørende køb og salg af virksomhed eller står overfor et generationsskifte.

Læs mere