Styrkelse af erhvervslivet er nu en realitet: Ny politisk aftale indfører aktiesparekonto og investorfradrag

Regeringens tidligere omtalte erhvervs- og iværksætterudspil har nu udmøntet sig i en politisk aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Aftalen skaber blandt andet et incitament for den enkelte dansker til at investere i små og mellemstore virksomheder ved at indføre en særlig aktiesparekonto og et investorfradrag. Herudover sænkes kapitalkravet for aktieselskaber til DKK 400.000. Få indblik i de nye initiativer.

Vi har tidligere omtalt det erhvervs- og iværksætterudspil, som Regeringen fremsatte i august 2017. Udspillet indeholdte 22 specifikke initiativer, hvoraf vi især fandt følgende initiativer interessante:

  • at indføre en aktiesparekonto,
  • at hæve progressionsgrænsen på aktieindkomst samt
  • at indføre et investorfradrag

Forslaget om at hæve progressionsgrænsen på aktieindkomst er ikke  med i den endelige Erhvervs- og iværksætterpakke. Aktiesparekontoen og et investorfradrag indføres forventeligt fra 1. januar 2019 – dog med et lidt andet indhold end foreslået. Få indblik heri.

Aktiesparekonto med et lavere loft og højere beskatning

Aktiesparekontoen er en konto, som den almindelige borger kan oprette i banken, hvorfra de kan købe og sælge børsnoterede aktier. Der kan oprettes én aktiesparekonto pr. person, og der kan handles, så ofte som det ønskes.

Regeringen foreslog i sit udspil at indføre en aktiesparekonto med et loft over ordningen på DKK 500.000. De penge, der gennemsnitlig havde stået på kontoen i løbet af ét år, skulle dernæst beskattes med en lav årlig aktieskat på 1,25 %.

Den ordning, der nu indføres, ser væsentlig anderledes ud. Ordningen indfases gradvist med et loft på blot DKK 50.000 pr. person i 2019, voksende til DKK 100.000 i 2020, DKK 150.000 i 2021 og DKK 200.000 i 2022 og frem. Forhøjelsen af loftet sker dog kun, hvis aftalens parter finder, at der er grundlag herfor. Aftaleparterne mødes derfor hvert år, første gang i 2019, for at beslutte, om loftet skal forhøjes. Dermed er der ikke sikkerhed for, at loftet vil ende på DKK 200.000 i 2022.

For så vidt angår beskatningen af aktiesparekontoen, kommer det – som noget helt nyt – til at foregå efter et såkaldt lagerprincip. Dette betyder, at værdiforøgelse af aktiesparekontoens indestående beskattes, mens værditab fremføres og modregnes i fremtidige afkast. Værdiforøgelsen måles på kontoens afkast i form af udbytte samt såvel realiserede som urealiserede avancer. Afkastet beskattes med 17 %. Dette er i modsætning til den almindelige aktieskat, hvor det udelukkende er realiserede avancer og udbytter, der beskattes. 

Helt konkret kan der i 2019 indsættes DKK 50.000 på kontoen, som indehaveren kan anvende til at købe børsnoterede aktier for. Når indehaveren har anvendt hele beløbet eller en del heraf, kan der igen sættes penge ind på kontoen, så længe den aktuelle saldo er under det til enhver tid gældende loft.

Det fremgår imidlertid ikke af den indgåede aftale, hvorledes værdien af de indkøbte aktier påvirker adgangen til at sætte penge ind på kontoen. Det er imidlertid TVC Advokatfirmas bud, at hvis der står DKK 40.000 på kontoen, og kursstigninger giver et afkast, så den samlede værdi af de aktier, der er indkøbt for midler fra aktiesparekontoen, overstiger DKK 50.000, kan der ikke sættes yderligere penge ind.

Selvom ordningens udformning er markant anderledes end Regeringens udspil, medfører aktiesparekontoen fortsat en lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning, hvor beskatningen sker med 27 %. Det vil derfor stadig være attraktivt for den enkelte dansker at investere i børsnoterede aktier via aktiesparekontoen.

På den anden side havde det være mere gavnligt for erhvervslivet, hvis skattebesparelsen havde været større end 10 procentpoint, da det formentlig havde fået endnu flere danskere til at investere i aktier og dermed havde givet de børsnoterede aktieselskaber adgang til mere risikovillig kapital. Det forventes også, at den omstændighed, at beskatningen foregår efter lagerprincippet, vil afholde nogle personer fra at anvende ordningen.

Investorer kan se frem til et stort investorfradrag

Med Erhvervs- og iværksætterpakken indføres et investorfradrag, der giver personer, der investerer direkte i små og mellemstore unoterede virksomheder (iværksættervirksomheder), mulighed for at fradrage halvdelen af investeringer for op til DKK 400.000 pr. år i 2019-2022 med en skatteværdi på 30 %.

Fra 2023 kan halvdelen af investeringer for op til DKK 800.000 pr. år fradrages. Dette er en fordobling af fradraget sammenlignet med Regeringens udspil, der foreslog, at halvdelen af investeringer for op til DKK 200.000 i 2019-2022 og DKK 400.000 fra 2023 kunne fradrages pr. år.

Den nye ordning betyder, at skattelempelsen udgør op til DKK 60.000 i årene 2019-2022 og op til DKK 120.000 fra år 2023. Eller med andre ord: hver gang der investeres DKK 100, skal der betales DKK 15 mindre i skat. Aktieindkomst, som stammer fra de unoterede kapitalandele, der har givet adgang til investorfradraget, beskattes efterfølgende på normal vis.

Da dette fradrag kun gives for investeringer i unoterede virksomheder, er initiativet et godt sidestykke til aktiesparekontoen, der vedrører investeringer i børsnoterede virksomheder. Det er således ikke udelukkende de integrerede og mere økonomiske stærke spillere i erhvervslivet, der får gavn af initiativerne. Små og mellemstore iværksætterselskaber tilgodeses i høj grad også.

Kapitalkravet for aktieselskaber sænkes med DKK 100.000

Udover de ovenfor omtalte initiativer, der alle var en del af Regeringens udspil, indeholder aftalen – som noget nyt – et initiativ om at sænke kapitalkravet for aktieselskaber fra DKK 500.000 til DKK 400.000.

Selskaber, herunder iværksætterselskaber, kan for fremtiden omdannes til et aktieselskab, så snart deres selskabskapital runder DKK 400.000. Selvom sænkelsen af kapitalkravet er en klar forbedring for de selskaber, der ønsker at være et aktieselskab, er det værd at bemærke, at EU’s selskabsdirektiv udelukkende stiller krav om, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på mindst EUR 25.000 (cirka DKK 186.000). Det fremtidige kapitalkrav på DKK 400.000 er derfor fortsat væsentlig højere end de fleste øvrige europæiske landes.

Aftalens parter skal stemme for fremtidige lovforslag

Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer er en såkaldt ”stemmeaftale”. Det betyder, at Regeringen nu vil forberede de relevante lovforslag, hvorefter aftalens parter er forpligtede til at stemme for de lovforslag, der udmønter stemmeaftalen. Der hersker derfor ikke tvivl om, at aftalens initiativer indføres til lov.

Hos TVC Advokatfirma følger vi udviklingen tæt og sørger løbende for at opdatere herom i takt med, at initiativerne udmønter sig til konkrete lovforslag og senere lov.

Påtænker du at starte dit eget selskab, eller har du brug for hjælp til selskabsret i øvrigt?

Hos TVC Advokatfirma har vi stor erfaring med rådgivning indenfor selskabsrettens område, og vi har det fulde overblik over selskabsrettens muligheder. Derudover er vi blandt landets førende indenfor skatteret. Påtænker du at starte dit eget selskab eller at investere i et allerede eksisterende aktie- eller anpartsselskab, rådgiver vores eksperter dig gerne om dine muligheder. Vi yder blandt andet rådgivning om selskabsformerstiftelser og kapitalændringerejeraftaler, investering i selskaber og kapitalfremskaffelse samt tilknyttede skattemæssige problemstillinger.