Nyt lovforslag giver virksomhedsdeltagere bedre mulighed for at opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

Kapitalejere, direktører og bestyrelsesmedlemmer får lettere ved at undgå, at deres privatadresser er offentligt tilgængelige for enhver i CVR, såfremt nyordning vedtages. Omvendt bliver det mere besværligt for tredjemand, herunder virksomhedens aktuelle og potentielle samarbejdspartnere, at skaffe adresseoplysninger på virksomhedsdeltagere samt at identificere virksomhedsdeltagere med hyppigt forekommende navne.

30-10-2017 | Selskabsret

De nugældende regler
I dag kan enhver anmode om navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR), således at vedkommendes navn og adresse ikke uden videre kan oplyses til tredjemand. Beskyttelsen gælder i første omgang ét år, medmindre vedkommende efter årets udløb anmoder om fornyelse.

En lignende beskyttelse findes ikke i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af CVR-loven, at oplysninger om navn, adresse og stilling på virksomhedens ansvarlige deltagere til enhver tid skal fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system samt optages i det offentlige virksomhedsregister. Sådanne oplysninger kan alene undtages fra offentliggørelse, hvis der er helt særlige beskyttelsesværdige hensyn at tage til den pågældende.

Fåtallet af personer, der i dag har adressebeskyttelse i CVR, vidner om, at der kun gøres undtagelse fra offentlighedskravet i ganske særlige og enkeltstående tilfælde. Med andre ord har personer med navne- og adressebeskyttelse i CPR ingen ret til en tilsvarende beskyttelse i CVR, som det er i dag. Dette forslås nu ændret.

Lovforslagets indhold
Den 4. oktober 2017 fremsatte Erhvervsministeren et nyt lovforslag, der har til formål at harmonisere reglerne om adressebeskyttelse i CPR og CVR, således at personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, automatisk opnår en tilsvarende beskyttelse af deres privatadresser i CVR. Reglerne om varigheden af beskyttelsen i CPR forslås at gælde tilsvarende for beskyttelsen i CVR. Derved bortfalder adressebeskyttelsen i CVR efter ét år, medmindre den pågældende anmoder om at forlænge beskyttelsen. Efter udløbet af beskyttelsesperioden bliver adresseoplysningerne tilgængelige i CVR.

For at ligestille danske og udenlandske personer, der er registreret i CVR, skal det ligeledes være muligt for personer, der ikke har et CPR-nummer, at opnå adressebeskyttelse i CVR. Disse personer kan derfor anmode Erhvervsstyrelsen om, at deres adresse ikke skal offentliggøres i registeret.

En person, der har navne- og adressebeskyttelse i CPR, skal fortsat have mulighed for at få sin adresse offentliggjort i CVR. Ifølge forslaget kræver det dog, at den pågældende person aktivt anmoder Erhvervsstyrelsen om at offentliggøre vedkommendes adresse.
Hvis der er sammenfald mellem privatadressen for en person, der er tilknyttet virksomheden, og virksomhedens adresse, vil virksomhedsadressen blive offentliggjort i CVR, uanset om personens privatadresse er beskyttet i CVR. Desuden ændrer forslaget ikke på, at privatadresser på personer, der ikke har navne- eller adressebeskyttelse i CPR, fortsat skal offentliggøres i CVR.

Endvidere foreslås det, at privatadresser fremover alene skal opdateres og offentliggøres i indtil 3 år efter ophøret af en persons aktive tilknytning til en virksomhed registreret i CVR i modsætning til gældende ret, hvor oplysninger opdateres i en efterfølgende periode på 10 år.

Det forventes, at mindst 20.000 personer vil gøre brug af adressebeskyttelsen i CVR, såfremt ordningen vedtages.

Adgang til ikke-offentliggjorte adresseoplysninger
Det fremsatte lovforslag er udtryk for, at hensynet til privatpersoner, der er registreret i CVR, og som ønsker at hemmeligholde sin private adresse, vejere tungere end hensynet til gennemsigtighed og offentlighed. Dette er i overensstemmelse med det fokus, der i øjeblikket generelt er på omfattende beskyttelse af personoplysninger.

Selvom visse personers privatadresse af gode grunde ikke offentliggøres i CVR, kan der dog alligevel være behov for at give offentlige myndigheder og andre private brugere af CVR adgang til ikke-offentliggjorte adresseoplysninger. Erhvervsstyrelsen vil derfor fortsat registrere alle adresseoplysninger i styrelsens it-systemer, uanset om oplysningerne er beskyttede i CVR eller ej. Dermed kan Erhvervsstyrelsen give offentlige myndigheder adgang til beskyttede adresser fra CVR til brug for bl.a. udførelse af kontrolopgaver.

For så vidt angår andre private brugere af CVR foreslås det, at disse kan henvende sig til en kommune og anmode om at få udleveret en ellers beskyttet adresse. Ved henvendelse skal ansøgere kunne identificere den pågældende person, eksempelvis ved angivelse af navn og fødselsdato eller navn og CPR-nummer. Angivelse af navn og tidligere adresse vil dog også være tilstrækkelig identifikation. Ansøgere skal betale et gebyr på op til DKK 75 for at få udleveret en ellers beskyttet adresse. Desuden kan kommunen nægte at udlevere en adresse til en person, der ikke kan dokumentere nogen retlig interesse i at få den pågældende adresse oplyst.

Hvis det fremsatte lovforslag vedtages, bliver det derfor mere besværligt for private personer eller virksomheder, der dagligt anvender CVR til at opnå nem og hurtig vished omkring identiteten på de personer, der kan forpligte et givent selskab samt personer, der aktivt deltager i ledelsen af selskabet, ligesom at det bliver vanskeligt at skelne mellem virksomhedsdeltagere med hyppigt forekommende navne.

Ordningen forventes især at få betydning for virksomheders eksisterende eller potentielle samarbejdspartnere samt kreditorer, der ikke længere vil kunne bruge de offentliggjorte oplysninger til hurtigt og bekvemt at finde frem til eventuelle skyldnere.

Lovforslaget blev behandlet i Folketinget den 12. oktober. Loven træder efter planen i kraft den 1. januar 2018. TVC Advokatfirma vil følge med i den videre behandling af lovforslaget og opdatere om lovens vedtagelse og ikrafttræden.