Politisk opbakning til ny ferielov, der giver alle lønmodtagere ret til ”samtidighedsferie”

Beskæftigelsesministeren har endnu ikke fremsat det længe ventede forslag til en ny ferielov, der fra 2020 skal sikre alle lønmodtagere ret til betalt ferie. Alligevel annoncerede Beskæftigelsesministeriet allerede den 31. oktober 2017, at Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti med afsæt i det foreliggende udkast til lovforslag har indgået en bred aftale om en ny ferielov.

Beskæftigelsesministeren forventes i sidste halvdel af november 2017 at fremsætte forslag til en ny ferielov. Den foreslåede ferielov, der er baseret på Ferielovudvalgets betænkning fra august, skal blandt andet sikre, at Danmark lever op til sine EU-retlige forpligtelser på ferieområdet.

Med den nuværende ferielov kan den ferie, der optjenes i et kalenderår (optjeningsåret), først afholdes fra den følgende 1. maj og et år frem til den 30. april året efter (ferieåret). Denne ordning indebærer, at der kan gå op til 16 måneder, fra en lønmodtager bliver ansat, til lønmodtageren har mulighed for at holde ferie med løn.

Med det fremsatte lovforslag lægges der op til at indføre samtidighedsferie, således at ferie optjenes løbende i perioden fra den 1. september til den 31. august året efter (ferieåret) og afholdes samtidig i perioden fra den 1. september til den 31. december året efter (ferieafholdelsesåret).

Med de foreslåede skæringsdatoer og det 16 måneder lange ”ferieafholdelsesår” vil lønmodtagere få mulighed for at holde ferie, som de plejer – både i overgangsåret og efterfølgende. 

Udover overgangen til samtidighedsferie lægges der med det fremsatte lovforslag op til at give arbejdsmarkedets parter større frihed til på udvalgte områder at fravige ferielovens bestemmelser ved kollektive aftaler. På samme måde som i dag vil der dog fortsat være en lang række bestemmelser, der ikke kan fraviges til skade for lønmodtageren. 

Overgangsordning

Der lægges op til, at den nye ferielov træder i kraft med virkning fra den 1. september 2020. Ved overgangen til den nye ferielov vil mange lønmodtagere have 5 ugers ferie til gode efter de gamle regler. Desuden vil de på overgangstidspunktet begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes løbende i takt med optjeningen.

For at undgå, at en lønmodtager vil kunne afholde op til 10 ugers ferie i det første år med samtidighedsferie, foreslås det at etablere en overgangsordning, således at ferie, der optjenes i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, som udgangspunkt hensættes og ikke kan afholdes eller udbetales.

Det foreslås, at de hensatte feriemidler overføres til en nyoprettet fond (”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”), der skal forvalte feriemidlerne, indtil lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet og kan få dem udbetalt.  

Konsekvenser for arbejdsgiver

Ifølge lovforslaget vurderes det, at private arbejdsgivere samlet set vil opleve en reduktion i likviditeten på ca. 50 milliarder kroner, fordi muligheden for at opbevare feriemidler i virksomheden reduceres. Effekten for den enkelte arbejdsgiver afhænger af, hvilken ferieordning virksomhedens medarbejdere er omfattet af, samt hvilke lånemuligheder virksomheden har.

Til gengæld vil især arbejdsgivere med mange funktionærer opnå en mindre besparelse, fordi forskellen mellem lønniveauet på optjenings- og afholdelsestidspunktet fremover vil være mindre end hidtil.

Endelig vurderes det, at de nye regler vil medføre et behov for en række administrative tilpasninger, herunder opdatering af ansættelseskontrakter og personalehåndbøger.

Lovforslaget forventes førstebehandlet i Folketinget primo december 2017. TVC Advokatfirma vil følge med i den videre behandling af lovforslaget og opdatere om lovens vedtagelse og ikrafttræden.

Hvis du har spørgsmål til den nye ferielov og konsekvenserne for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte en af vores eksperter for en uforpligtende snak.

Læs mere