Ny afgørelse fra Sø- og Handelsretten fremhæver vigtigheden af, at agent- og forhandleraftaler indgås skriftligt

En ny sag fra modebranchen belyser vigtigheden af at have et klart og dokumentérbart aftalegrundlag, når man indgår en agentaftale. Afgørelsen, der er afsagt af Sø- og Handelsretten i august 2017, tydeliggør, at det kan være yderst vanskeligt at løfte bevisbyrden for mundtligt indgåede agent- og forhandleraftaler.

26-10-2017 | IP & Technology

Afgørelsen, der er fra august 2017, tydeliggør, at det kan være yderst vanskeligt at løfte bevisbyrden for mundtligt indgåede agent- og forhandleraftaler.

Den konkrete sag vedrører, hvorvidt en dansk agent havde indgået en bindende agentaftale med en tysk tekstilvirksomhed, og om agenten derfor kunne sagsøge sin agenturgiver her i landet.  

Sagen kort

Det fremgår af sagen, at agenten og agenturgiveren ved flere lejligheder – både mundtligt og skriftligt – havde drøftet mulighederne for en eventuel agentaftale. Det var således ikke af parterne bestridt, at en agentaftale havde været på dagsordenen.

Forhandlingerne var imidlertid aldrig resulteret i en konkret, skriftlig aftale, og da der efterfølgende opstod uenighed om de vilkår, der skulle lægges til grund herfor, blev sagen forelagt Sø- og Handelsretten. Her skulle Sø- og Handelsretten tage stilling til, hvorvidt der ved tidligere møder var indgået en mundtlig agentaftale. Kun hvis dette var tilfældet, var der værneting for sagen i Danmark.

Sø- og Handelsretten fandt det dog ikke godtgjort, at der var indgået en endelig og bindende agentaftale mellem parterne. Resultatet blev følgeligt, at der ikke var værneting i Danmark, hvorfor sagen blev afvist.

Dette resultat kom Sø- og Handelsretten frem til, selvom agenten kunne påvise, at man havde iværksat mindre opgaver for agenturgiveren, herunder bl.a. i form af en udsendt e-mailkampagne.

Hvad illustrerer sagen?

Parterne i sagen var enige om, at sagen kunne anlægges i Danmark, såfremt retten vurderede, at der var indgået en kontrakt mellem parterne. Agenten havde gjort gældende, at han ikke havde fået et opsigelsesvarsel, hvorfor der ville have været opfyldelsesværneting i Danmark, hvor agenten boede. Retten vurderede imidlertid, at agenten ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var indgået en bindende kontrakt.

Som udgangspunkt står det parterne frit for, hvordan man vil udforme en agent- eller forhandleraftale. Der er ikke formkrav, der siger, at en kontrakt skal være skriftlig for at være gyldig, dog med undtagelse af agenters eventuelle konkurrenceklausuler.

Af handelsagentloven fremgår det, at både agenturgiver og agent har krav på en skriftlig agentaftale, hvis en part meddeler ønske herom. Afviser en part at efterkomme kravet om skriftlighed kan det efter omstændighederne udgøre en misligholdelse. Alternativt kan man med fordel redegøre for, hvilke rettigheder og pligter man selv anser for gældende og på den måde aftvinge en reaktion. Manglende reaktion vil efter omstændighederne kunne binde den anden part stiltiende.

Ovenstående betyder imidlertid ikke, at det er uden betydning, om en agent- eller forhandleraftale er formuleret skriftligt eller ej. Såfremt f.eks. en agentaftale bestrides af agenturgiveren, påhviler det nemlig agenten at løfte bevisbyrden for, at der rent faktisk er indgået en bindende aftale.

Sagen mellem agenten og agenturgiveren står i denne forbindelse som bevis for, at det kan være en vanskelig opgave at løfte denne bevisbyrde. Sø- og Handelsretten lagde i sagen netop vægt på, at det ikke ud fra parternes modstridende forklaringer var muligt at identificere en bindende mundtlig aftale. Dette resultat kom Sø- og Handelsretten frem til, selvom agenten som nævnt kunne påvise, at man havde iværksat mindre opgaver for APART, herunder bl.a. i form af en udsendt e-mailkampagne.

Selve salgsarbejdet med opsøgende salg var ikke igangsat, og havde samarbejdet fungeret i længere tid uden kontrakt, havde resultatet formentlig været, at der var indgået en bindende aftale, i hvilket tilfælde, der ville have været værneting i Danmark.

TVC Advokatfirma anbefaler

TVC Advokatfirma anbefaler altid, at man har et dokumentérbart aftalegrundlag, når man indgår en agent- eller forhandleraftale.

Ved en skriftlig aftale sikres det, at parterne har et godt overblik over aftalens rettigheder og pligter, herunder både hvad der gælder under samarbejdet og i forbindelse med et samarbejdsophør. Udover at kontrakten indeholder en forventningsafstemning mellem parterne, bør den også anvendes som et pædagogisk redskab med henblik på en løbende udvikling af parternes samarbejde og salgsbestræbelser.

Læs mere om fokusområdet vedrørende agent- og forhandlerforhold.

Læs mere