Muligheden for successionsoverdragelse i generationsskifte kan afhænge af virksomhedens finansiering

Med grundig planlægning kan et generationsskifte ofte optimeres markant ud fra skatte- og afgiftsmæssige betragtninger. Praksis viser, at måden hvorpå du vælger at finansiere driften af din virksomhed, kan have en væsentlig betydning for anvendelsen af fordelagtige skatteregler i forbindelse med et generationsskifte.

Det har ofte stor betydning i et generationsskifte, om virksomheden kan overdrages med succession eller ej. Ifølge successionsreglerne udløses der ikke avanceskat ved overdragelsen. I stedet indtræder erhververen af kapitalandelene i giverens anskaffelsessummer, hvilket resulterer i beskatning af en højere avance ved et eventuelt senere salg. Der er alene tale om skatteudskydelse, men da likviditet til betaling af avanceskat ofte må fremskaffes ved at hæve udbytte i selskabet, har det ofte stor betydning for virksomhedens likviditet, at der kan overdrages med succession.

Det er dog ikke alle selskaber, der kan generationsskiftes med succession. Dette følger af den såkaldte ”Pengetanksregel”, som medfører, at selskaber, der er såkaldte ”pengetanke”, ikke kan generationsskiftes med succession.

Efter pengetankreglen er der tale om en pengetank, hvis mindst 50 % af i) indtægterne eller ii) de samlede aktiver vedrører passiv kapitalanbringelse, f.eks. besiddelse af kontanter, værdipapirer, udlejningsejendomme, koncerninterne fordringer, øvrige finansielle aktiver mv.

Det er med andre ord vigtigt at overveje, hvilken type aktiver virksomheden investerer i, hvis man ønsker at generationsskifte med succession. Definitionen af, hvad der betragtes som passiv kapitalanbringelse, er ofte genstand for prøvelse i praksis. Det kommer som en overraskelse for mange, at lån mellem et moderselskab og et datterselskab indgår i beregningen af, om der er tale om en pengetank eller ej. I mange andre sammenhænge ville man se bort fra en sådan mellemregning, da aktivet i moderselskabet modsvares af et tilsvarende passiv i datterselskabet. Pengetankreglen fortolkes efter praksis meget firkantet, og det kan ikke nægtes, at der faktuelt består et finansielt aktiv i moderselskabet, hvorfor en sådan mellemregning efter fast praksis anses for et ”pengetankaktiv”.

Nærmer tiden sig for et generationsskifte, er det derfor ganske vigtigt at være opmærksom på, hvordan virksomheden er finansieret, da eksemplet viser, at de forkerte valg kan føre til, at selskabet er en pengetank, mens planlægning kan føre til det modsatte resultat.

Et andet eksempel herpå er en nyere afgørelse fra Skatterådet, SKM2014.261.SR. Sagen omhandlede successionsoverdragelse af et moderselskab, som ville købe et datterselskab. Inden da skulle moderselskabet vide, hvordan dette ville påvirke moderselskabet i forhold til pengetanksreglen. Datterselskabet var franchisetager for en udenlandsk virksomhed og drev virksomhed med kort- og langtidsudlejning af en vis type driftsmidler. Nogle af disse driftsmidler ejede selskabet selv, hvorimod andre var leasede. Spørgsmålet gik bl.a. på, om indtægterne fra udlejningen og værdien af udlejningsdriftsmidlerne, som selskabet havde leaset, skulle medregnes i 50 % opgørelsen som finansielle aktiver.

Ifølge Skatterådet blev selve udlejningsvirksomheden ikke anset for finansiel. De driftsmidler, datterselskabet selv ejede og udlejede, skulle medtages som ikke-finansielle aktiver. De driftsmidler, som datterselskabet havde leaset, skulle derimod slet ikke medregnes hverken i indtægterne eller i aktiverne, da Skatterådet lagde vægt på, at datterselskabet ikke var ejer af driftsmidlerne.

Afgørelsen viser, at forskellige finansieringsformer har forskellig virkning i forhold til pengetankreglen:

  • Låner selskabet penge i banken til brug for anskaffelse af driftsmidler, opstår der herved alene et ikke-finansielt aktiv
  • Låner selskabet penge hos moderselskabet til brug for anskaffelse af driftsmidler, opstår der dels et ikke-finansielt aktiv i form af driftsmidlerne, men også et finansielt – eller pengetankaktiv – i moderselskabet i form af mellemregningen
  • Køber moderselskabet et driftsmiddel og leaser dette til datterselskabet, vil driftsmidlerne skulle medregnes som ikke finansielle aktiver i moderselskabets balance
  • Leaser datterselskabet driftsmidler hos et eksternt leasingselskab, vil dette ikke påvirke opgørelsen af pengetankreglen, da datterselskabet ikke ejer driftsmidlerne

Afgørelsen viser, at måden hvorpå en virksomhed vælger at finansiere sig, kan have væsentlig betydning for mulighederne for at anvende fordelagtige skatteregler i forbindelse med et generationsskifte, hvorfor det er særdeles vigtigt at inddrage i planlægningen heraf.

TVC Advokatfirma anbefaler altid, at man går i gang med at planlægge et generationsskifte i god tid og altid at søge professionel rådgivning. Vores specialister inden for området står naturligvis altid til rådighed til en uforpligtende drøftelse.