Generationsskifte: Godt nyt for familieejede virksomheder

Skatteministeren har netop fremsat et lovforslag vedrørende generationsskifte af erhvervsvirksomheder for Folketinget. Forslaget rummer nedsættelse af bo- og gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte af erhvervsvirksomheder, ændringer af den såkaldte ”pengetankregel” samt nye sagsbehandlingsregler for SKAT.

I februar 2015 blev reglerne om formueskattekurs afskaffet uden varsel under den daværende regering. I forlængelse heraf var der røster fremme fra den borgerlige fløj om, at formueskattekursen ville blive genindført i tilfælde af et regeringsskifte. Formueskattekursreglerne var – mens de fandtes – ofte anvendt i generationsskifter indenfor familier. Dels tilbød reglerne en forholdsvis skematisk beregning, og dels var det kun i særlige tilfælde, at værdiansættelsen blev anfægtet af SKAT. Endelig var der en række tilfælde, hvor reglerne førte frem til en gunstig værdiansættelse.

Efter regeringsskiftet kom det imidlertid til at stå klart, at den nye regering alligevel ikke ville genindføre formueskattekursen. I stedet blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 indgået en aftale om gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte af aktive virksomheder. Lovforslaget til udmøntning af denne del af finanslovsaftalen lod imidlertid vente længe på sig. Først i december 2016 fremkom et høringsudkast, hvor vi dengang bragte denne nyhed. Høringsprocessen har nu udmøntet sig i et konkret lovforslag, fremsat i Folketinget.

I forslaget er der blandt andet lagt op til en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften fra 15 % til 5 % frem mod 2020 ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder primært til den nære familiekreds. Bo- og gaveafgiften nedsættes gradvist til 13 % i 2016 og 2017, derefter til 7 % i 2018, 6 % i 2019 og 5 % i 2020.

Regeringen vil endvidere arbejde på at fjerne bo- og gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte af erhvervsvirksomheder helt i 2025.

Krav til anvendelsen af den nedsatte bo- og gaveafgift i forbindelse med generationsskifte af erhvervsvirksomheder

For at sikre at det ikke er muligt at opnå afgiftsnedsættelse ved en kortvarig omlægning af passiv formue til reel erhvervsvirksomhed, er der fremsat forslag om følgende krav til anvendelsen af den nedsatte bo- og gaveafgift:

  1. Overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen
    Dette krav udelukker ikke selskaber, der har været omstruktureret eller er nystiftet i 1-års perioden. Som vi efterlyste i nyheden, som vi bragte i forbindelse med, at lovforslaget blev sendt i høring, er det blevet præciseret nærmere i bemærkningerne til lovforslaget, at ejerskabet kan opfyldes gennem holdingselskaber.
  2. Overdrageren eller dennes nærtstående skal have deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år i løbet af overdragens samlede ejertid
    I kravet henvises til den gældende praksis for anpartsreglerne for så vidt angår de personligt ejede virksomheder, hvorefter en arbejdsindsats på 50 timer om måneden i mindst 1 år opfylder kravet. For selskaber opfyldes kravet i stedet ved, at overdrageren eller dennes nærtstående har deltaget i selskabets ledelse i mindst 1 år. I begge situationer skal der være tale om en sammenhængende periode på 1 år, og i et høringsvar er det blevet præciseret, at deltagelsen i ledelsen skal foregå i den virksomhed, der overdrages. Dermed vil deltagelse i datterselskabers ledelse ikke være tilstrækkeligt.
  3. Erhververen skal opretholde ejerskabet af virksomheden i mindst 3 år
    Kravet gælder for direkte eller indirekte helt eller delvist overdragelse af kapitalandelene i selskabet eller virksomheden. Salg af selskabers enkeltaktiver kan også være omfattet, såfremt salget reducerer virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsentligt omfang. Som vejledende udgangspunkt for adgangen til salg af enkeltaktiver, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at salg af aktiver, der medfører, at selskabet bliver til en ”pengetank”, er i strid med kravet, hvorimod aktiver, der udskilles i forbindelse med regelmæssig drift, ikke er i strid hermed. Ifølge lovforslagets bemærkninger er kravet om opretholdelse af ejerskab svarende til det ejertidskrav, der gælder i forbindelse med skattefrie omstruktureringer – også kaldet holdingkravet. Dette betyder, at skattefrie omstruktureringer i ejertidsperioden ikke er i strid med bestemmelsen, ligesom der som udgangspunkt kan nytegnes kapitalandele i selskabet. Derimod er afståelser i forbindelse med skilsmisser og som følge af medsalgspligter i ejeraftaler i strid med kravet.

Ovenstående krav er ikke en hindring for fortsat at planlægge generationsskiftemodeller med henblik på at gøre virksomheden ”succederbar” for næste generation.   

Overtrædes ejertidskravet, forhøjes afgiften til 15 %, dog således at forhøjelsen reduceres forholdsmæssigt i forhold til den andel af 3-års perioden, som allerede er forløbet.

Samspillet med ”pengetankreglerne”

Som en yderligere sikkerhed for at afgiftsnedsættelsen målrettes generationsskifte af reelle erhvervsvirksomheder, fremgår det af forslaget, at afgiftsnedsættelsen baseres på gældende regler om overdragelse af virksomheder med skattemæssig succession. Det er således en betingelse for afgiftsnedsættelsen, at virksomheden kan overdrages med skattemæssig succession. Det vil dog ikke være et krav, at man faktisk vælger en successionsoverdragelse, men blot at man opfylder betingelserne herfor.

Forslaget om nedsættelse af bo- og gaveafgiften omfatter også – i modsætning til reglerne om overdragelse af virksomheder med succession – modtagere af arv og gave, der er hjemmehørende i udlandet. For at sikre inddrivelsen af afgifterne, eksempelvis ved brud på det 3 årige ejertidskrav, er det foreslået, at der stilles krav til modtageren om at stille betryggende sikkerhed for betalingen, såfremt pågældende er hjemmehørende i visse lande – i særdeles uden for EU.

Begrebet ”pengetank” ændres

Udover nedsættelse af bo- og gaveafgiften rummer det fremsatte lovforslag en udvidelse af pengetanksbegrebet. I dag anses selskaber for pengetanke, hvis mindst 50 % af indtægterne eller mindst 50 % af handelsværdien af aktiverne vedrører udlejning af fast ejendom og/eller besiddelse af kontantbeholdninger, værdipapirer eller lignende – de såkaldte pengetanksaktiver, målt på gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår.  

Vedtages forslaget, vil man fremover tillige betragte ubebyggede grunde og ejendomsprojekter som pengetanksaktiver. Derudover præciseres det, at oplistningen af pengetanksaktiver ikke skal anses for udtømmende, hvorfor aktiver, der kan sidestilles hermed, også skal medregnes i vurderingen. Sidstnævnte svarer til de gældende regler.

Reglerne gælder for aktiver, der har karakter af passiv kapitalanbringelse, hvilket betyder, at virksomheders domicilbygninger og typehusfirmaers midlertidige udlejning af nyopførte boliger ikke er omfattet. Derudover vil selskaber, der driver næring med værdipapirhandel eller finansieringsvirksomhed, som er underlagt offentligt tilsyn, heller ikke være omfattet.

Selvom pengetanksbegrebet på visse punkter udvides, kan der samtidig spores en mulig lempelse i forhold til likviditetsbeholdninger. I den seneste udgave af SKATs juridiske vejledning fremgår der følgende om likviditetsbeholdninger:

En likvid pengebeholdning i et selskab bliver altid anset for passiv pengeanbringelse, uanset den driftsmæssige tilknytning til selskabets virksomhed.” (egen understregning)

Den mulige lempelse udledes af høringssvaret afgivet overfor Dansk Erhverv vedrørende rejseselskabers likviditetsbeholdninger i relation til pengetanksreglen, som lyder:

”Det er endvidere ikke udelukket, at en kontantbeholdning delvist kan henføres til virksomhedens løbende (aktive) drift, hvis kontantbeholdningen f.eks. stammer fra kundernes forudbetalinger, der er bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der er direkte knyttet til kundeleverancen.”

Selvom det ikke fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, om der er tilsigtet en sådan lempelse af pengetanksreglen, må det konstateres ved sammenholdelse af de to ovenstående uddrag, at skatteministeriets svar tyder på, at der i relation til pengetanksreglen skal anlægges en mere nuanceret bedømmelse af likviditetsbeholdninger fremadrettet.

Ændrede regler for sagsbehandlingen

Sagsbehandlingsreglerne i forbindelse med værdiansættelsen af virksomheder ved generationsskifter står også overfor en ændring. Fristen for SKATs behandling af gaveanmeldelser skærpes, således at den nugældende 6-måneders frist fremadrettet ikke kan forlænges, men kun suspenderes, hvis SKAT anmoder om yderligere oplysninger.

Endvidere påhviler det i forbindelse med værdiansættelsen af virksomheder SKAT at godtgøre, at de aktie- og goodwillværdiansættelsescirkulærer, som har været gældende siden 2000, ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien af aktierne eller virksomhedens goodwill.

Forventet ikrafttræden

Vedtages lovforslaget som fremsat, vil bo- og afgiftsnedsættelsen gælde fra og med den 1. juli 2017 med virkning for boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2016 eller senere. Opgørelser af om en virksomhed betragtes som en pengetank, skal indtil den 1. juli 2017 foretages efter de gældende regler, hvorefter de nye regler er gældende.

TVC bemærker

I TVC Advokatfirma ser vi overordnet positivt på det fremsatte lovforslag. Med det fremsatte lovforslag formindskes afgiftsbelastningen betragteligt i forbindelse med generationsskifte af virksomheder, og det må i den forbindelse give virksomhedssejere, der står foran et snarligt generationsskifte, anledning til at overveje deres muligheder i forhold til at afvente påbegyndelsen heraf.

I TVC Advokatfirma har vi specialiseret os indenfor generationsskifte, og vi vil derfor følge udviklingen af lovforslaget nøje, så vi kan holde vores kunder og øvrige samarbejdspartnere løbende orienteret om tiltag, der kan have betydning for de pågældende. Har du spørgsmål til det nye lovforslag eller til generationsskifte i øvrigt, er du naturligvis velkommen til at kontakte os til en uformel drøftelse herom.