Forventet ikrafttrædelsesdato for lov om fremtidsfuldmagter tilkendegivet

Den nye lov om fremtidsfuldmagter, der blev vedtaget i maj 2016, er endnu ikke trådt i kraft. Nu har Justitsministeren tilkendegivet, at loven forventes at træde i kraft den 1. september 2017. Har du udstedt en generalfuldmagt, bør du allerede nu begynde at overveje om, du skal erstatte denne med en fremtidsfuldmagt.

På trods af at loven om fremtidsfuldmagter har været vedtaget siden den 12. maj 2016, har Justitsministeren, som skal sætte loven i kraft, endnu ikke fastsat en endelig ikrafttrædelsesdato. På baggrund af et svar afgivet i Folketinget af Justitsministeren den 27. marts 2017 har man fra Justitsministerens side imidlertid tilkendegivet, at loven forventes at træde i kraft den 1. september 2017. (Loven om fremtidsfuldmagter er trådt i kraft 1. september 2017, red.)

Loven indeholder en regulering af fuldmagter, der gives til at repræsentere en fuldmagtsgiver i økonomiske og personlige forhold i tilfælde af, at fuldmagtsgiveren på et senere tidspunkt som følge af sygdom eller anden svækkelse ikke længere fysisk eller mentalt evner til at varetage sine forhold.

Formålet med loven er at skabe klarhed om rammerne for fremtidsfuldmagter. Dette skaber tryghed og sikkerhed for de respektive fuldmagtsgivere og fuldmægtige, men også for den tredjemand som en fuldmægtig indgår aftaler med på fuldmagtsgiverens vegne – eksempelvis banker, myndigheder mv., som fuldmagtsgiveren lader sig repræsentere over for.

Som noget nyt indføres blandt andet et digitalt fremtidsfuldmagtsregister, hvori fremtidsfuldmagter fremadrettet skal registreres for at opnå gyldighed. Fuldmagten træder i kraft ved en anmodning til Statsforvaltningen, hvorefter fuldmagten tinglyses i tingbogen, såfremt betingelserne for dets ikrafttræden er opfyldte.

Når fuldmagten er sat i kraft, fører Statsforvaltningen et ”hvilende” tilsyn med den fuldmægtige og kan således kan gribe ind, hvis Statsforvaltningen bliver opmærksom på forhold, der formodes at være i modstrid med fuldmagtsgiverens interesser.

Forholdet til andre fuldmagter

Siden lovens vedtagelse, har et af de mere omdiskuterede spørgsmål været, hvilken betydning lovens ikrafttræden vil have i relation til de allerede oprettede fuldmagter.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at fremtidsfuldmagtsordningen skal anses som et tilbud, som borgerne kan vælge af benytte sig af. I et høringssvar til Danske Advokater udtalte justitsministeriet, at de almindelige fuldmagtsregler efter aftalelovens regler, hvorefter man kan give fuldmagt til varetagelse af økonomiske forhold, fortsat vil være gældende. Derimod anser justitsministeriet det for usikkert, om der kan meddeles fuldmagt vedrørende personlige forhold udenom fremtidsfuldmagtsordningen. 

TVC bemærker

Det er positivt, at der endelig er blevet fastsat en forventet ikrafttrædelsesdato for loven.

For personer, der på nuværende tidspunkt allerede har oprettet en skriftlig generalfuldmagt, bør tilkendegivelsen om lovens forventede ikrafttrædelsestidspunkt give anledning til at overveje, om generalfuldmagten skal erstattes med en fremtidsfuldmagt i overensstemmelse med lovens regler. Dette i særdeleshed, hvis generalfuldmagten indeholder bestemmelser vedrørende personlige forhold, hvor justitsministeriet har udtrykt usikkerhed om gyldigheden heraf. Før lovens endelige ikrafttræden må det dog forventes, at justitsministeriet tilkendegiver en mere klar stillingtagen hertil.

Har du spørgsmål vedrørende en eksisterende generalfuldmagt eller den nye lov og mulighederne med en fremtidsfuldmagt, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister.