Vestre Landsret afsiger opsigtsvækkende dom i sag om skatteplanlægning

Opsigtsvækkende dom, der går imod den seneste tids tendens i retspraksis, gør det muligt at planlægge sig ud af skattepligt i relation til reglerne i dødsboskatteloven.

Den 14. november 2016 afsagde Vestre Landsret dom i en sag, om hvorvidt en uhelbredelig syg mands skattemæssigt motiverede dispositioner, forud for sit dødsfald, betød, at dennes dødsbo blev skattepligtig til trods for dets insolvens på tidspunktet for pågældendes dødsfald.

Den afdøde mand havde kort tid forinden sit dødsfald optaget et kreditforeningslån på 11,5 mio. kr. i sine faste ejendomme og derefter bortgivet låneprovenuet til sine to børn. Derudover havde manden og dennes hustru kort tid forud for dødsfaldet oprettet en ægtepagt, hvori det aftaltes, at manden overdrog 17 mio. kr. til sin ægtefælle som gave, hvorefter deres respektive formuer blev gjort til fuldstændigt særeje.

Som reglerne er i dag, er et dødsbo fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.717.100 kr. (2016 niveau), eller hvis skifteretten har udleveret boet til insolvensbehandling.

Den afdøde mands dispositioner op til sit dødsfald - som beskrevet ovenfor - medførte netop, at skifteretten udleverede dødsboet til insolvensbehandling, hvormed dødsboet blev skattefritaget.

SKAT var af den opfattelse, at dispositionerne savnede reel forretningsmæssig begrundelse, og udelukkende blev gennemført med henblik på at undgå beskatning, hvorfor de skulle tilsidesættes skatteretligt.

I afgørelsen lagde Landsretten indledningsvist til grund, at den afdøde mands dispositioner forud for sit dødsfald havde været skattemæssigt motiveret.

Landsretten bemærkede herefter, at det forhold, at dispositionerne er foretaget med det sigte at undgå beskatning, ikke i sig selv medfører, at de kan tilsidesættes i skatteretlig henseende. De dispositioner, som afdøde foretog forud for sin død, var alle hver for sig civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Landsretten var derfor af den opfattelse, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for afdøde.

Derudover lagde Landsretten vægt på, at SKAT ikke havde kæret skifterettens kendelse om, at gaverne til børnene ikke skulle anses som dødslejegaver og nåede herefter frem til, at dødsboet ikke var skattepligtigt.

TVC Advokatfirma bemærker, at afgørelsen går imod den seneste tids tendens i retspraksis, hvor man ved flere lejligheder har underkendt den skattemæssige realitet af civilretligt lovlige dispositioner, da man har anset dispositionerne som en samlet aftalekonstruktion, udelukkende foretaget med henblik på at undgå beskatning. Med dommen må det således umiddelbart konstateres, at det er muligt at planlægge sig ud af skattepligt i relation til reglerne i dødsboskatteloven.