Et halvt hus med svigermor

Ovennævnte vil for nogen lyde som lidt af et skrækscenarie. Men det kan ikke desto mindre blive udfaldet, når kærester køber ejendom sammen.

02-12-2016 | Familie- og arveret

Det er tilsyneladende en uudryddelig myte, at alt er som ved ægteskaber, når bare kærester har boet sammen i mindst to år. For det er det langt fra. Hverken når kæresterne ikke synes, det er så sjovt at være kærester længere – eller hvis uheldet er ude, og en af dem dør.

Derfor er det yderst anbefalingsværdigt, at såkaldte ugifte samlevende søger rådgivning hos en advokat, når de vælger at købe en ejendom sammen. Rådgivningen er der behov for både i tilfælde af samlivsophævelse og ved dødsfald.

Når gifte par vælger at blive skilt, er der helt faste regler for, hvordan der skal forholdes med ejendommen, hvis ikke ægtefællerne kan blive enige herom i mindelighed. Sådanne regler findes ikke for ugifte samlevende.  

De ugifte samlevende bør derfor oprette en såkaldt samejeoverenskomst, hvor spillereglerne vedrørende deres fælles ejerskab af ejendommen aftales, både for perioden mens de ugifte fortsat er samlevende, og for det tilfælde at de ugifte vælger at ophæve samlivet.

For perioden under samlivet bør der indgås aftale om, hvor stor en del hver part skal betale af de løbende udgifter vedrørende ejendommen, hvem der skal betale, når køleskabet går i stykker, taget skal repareres o.s.v.

Men endnu vigtigere er det dog at aftale spillereglerne for samlivsophævelsen. Når følelserne bliver påvirket, tænker hjernen sjældent rationelt, og så er der ikke langt til irrationelle udmeldinger fra den ene – typisk sårede – part om, at der hverken kan blive tale om salg af ejendommen eller overdragelse til den anden part. Det kaldes også chikane! Derved risikerer den anden part i princippet at være stavnsbundet, idet de færreste har råd til betaling af dobbelt husleje.

Derfor er det hensigtsmæssigt med en samejeoverenskomst, hvor det ned til mindste detalje kan aftales, hvordan der skal forholdes ved samlivsophævelse. Det kan f.eks. afklares, hvordan ejendommen skal prisfastsættes, hvem der har forkøbsret, opsigelsesvarsler m.v.

Ugifte samlevende arver ikke hinanden, om de så har været samlevende i 40 år! Dør den ene, er det børnene, der arver, og hvis den afdøde ikke efterlader sig børn, arver forældrene – og så har den længstlevende pludselig en halv ejendom med svigermor!

Det kan få katastrofale følger for den længstlevende, som måske bliver nødsaget til at sælge ejendommen for at fremskaffe midler til at kunne udbetale arven til børnene eller svigerforældrene.

Denne potentielle katastrofe kan undgås ved oprettelse af testamente, hvor de ugifte samlevende begunstiger hinanden. Hvis der er børn, kan arven til børnene begrænses til 1/8 under særlige betingelser – uden børn kan arven fuldt ud tilfalde den længstlevende samlever.