Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen bliver til TVC Advokatfirma

Navneskiftet markerer en lang transformation fra et historisk udgangspunkt i skatte- og strafferet til i dag, hvor TVC Advokatfirma tillige rådgiver virksomheder og privatpersoner inden for alle juridiske specialer.

10-10-2016 |

Siden etableringen i 1988 er TVC Advokatfirma vokset fra at være et skatteretskontor med én meget dedikeret iværksætteradvokat og én sekretær til i dag at beskæftige 143 medarbejdere med assistance og rådgivning inden for alle erhvervsrettede specialer. I dag dækker TVC Advokatfirmas rådgivning alle kommercielle muligheder og juridiske udfordringer en virksomhed kan møde, og virksomhedsstrukturen er overgået til en bred, dynamisk partnergruppe.

Vi hjælper dig med at agere løsningsorienteret og sikkert i alle juridiske anliggender. Vores jurister er stærkt specialiserede og opdaterede på den nyeste viden inden for deres speciale. Du har altid en kompetent sparringspartner, der står klar til at rådgive om din konkrete udfordring.

Fremadrettet vil vi løbende orientere om nye tiltag og nyheder inden for vores specialer, herunder vores kommentarer til ny lovgivning og anbefalinger til højaktuelle problemstillinger.