4 dec

Virksomhedsskatteordningen – muligheder og problemstillinger

Tid 04-12-2019 08:30 - 16:30
Type Seminar
Sted TRINITY HOTEL OG KONFERENCE CENTER, GL. FÆRGEVEJ 30, 7000 FREDERICIA

SKAT har iværksat en kontrolaktion i forhold til skatteydere, der benytter virksomhedsskatteordningen. Af samme grund bør man som rådgiver have fuld fokus på, hvordan man bør forebygge sager på dette område. Få indblik i seneste ændringer i virksomhedsskatteloven samt relevante afgørelser

Ved lov nr. 992 af 16.9.2014 og lov nr. 652 af 8.6.2016 blev der gennemført en række ændringer i virksomhedsskatteloven med det formål at forebygge såkaldt utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen. Der er nu gået mere ca. 4 år efter den første lovændring og der er kommet en lang række fortolkningsbidrag, herunder afgørelser, der illustrerer reglernes anvendelse i praksis, herunder giver svar på en lang række praktiske spørgsmål.

Som rådgiver er det meget vigtigt, at du har fuld fokus på disse komplicerede regler, således at kunden bliver korrekt beskattet, hverken mere eller mindre.

De senere år er der desuden truffet en række afgørelser, der viser, at udlån af midler fra virksomhedsskatteordningen ofte fører til, at det udlånte beløb anses for hævet med deraf følgende beskatning. Dette gælder også i forhold til kreditgivning, herunder sælgerfinansiering i forbindelse med eksempelvis generationsskifte. Underviserne Partner, advokat (H) Torben Bagge og Senior Tax Manager Jørgen Frausing sørger for, at du som deltager får indblik i de seneste ændringer i virksomhedsskatteloven samt indsigt i relevante afgørelser.

Krav til erhvervsmæssig virksomhed

Endelig er der de senere år rettet fokus på, om den aktivitet, der udøves, opfylder kravene til at være erhvervsmæssig virksomhed, således at den kan placeres i virksomhedsskatteordningen, herunder bevirke, at der sker udskydelse af beskatning af opsparet overskud.

På kurset får du som deltager således viden om:

  • SKATs indsatsområde i forhold til virksomhedsskatteloven
  • Hvornår bør man vælge virksomhedsordningen contra kapitalafkastordningen eller personskatteloven
  • Hvordan de seneste lovændringer af VSO håndteres i praksis
  • Udlån fra virksomhedsskatteordningen – seneste praksis
  • Krav til erhvervsmæssig virksomhed – seneste praksis
  • Beskatning af opsparet overskud i VSL ved (tvungen) udtræden – periodisering

Målgruppe

Kurset er primært henvendt til revisorer og andre, der på tilsvarende vis beskæftiger sig med skatteretlige problemstillinger.

Kursusform og -materiale

Underviserne sørger for løbende at inddrage deltagerne i undervisningen, ligesom der løbende vil blive svaret på spørgsmål. Alle deltagere får udleveret et omfattende kursusmateriale, der er meget velegnet som opslagsværk efterfølgende.

Læs mere og tilmeld dig her.

Kurset udbydes af FSR – danske revisorer.
Pris medlem:
3.336,00 kr. (eks. moms)
Pris ikke medlem:
4.448,00 kr. (eks. moms).