24 maj

Er din virksomhed klar til de nye persondataregler?

Tid 24-05-2018 08:30 - 10:30
Type Morgenseminar
Sted TVC Advokatfirma, Søren Frichs Vej 42A, 8230 Åbyhøj

Dagen før den nye lovgivning om behandling af persondata træder i kraft inviterer TVC Advokatfirma til morgenmøde om håndtering af lovgivningen i praksis.

Kom til morgenmøde torsdag den 24. maj kl. 8.30-10.30 og få indblik i, hvordan I får styr på den gode implementering af persondatalovgivningen og undgår bøder, erstatningskrav og ikke mindst negativ medieomtale samt utilfredse medarbejdere og kunder.

Med de nye regler følger en række krav, som virksomheder skal være opmærksomme på – særligt i relation til håndtering af kunde- og medarbejderoplysninger. Overholdelse af de nye krav omfatter ikke kun tilpasninger i IT-strukturen, men i høj grad også nye processer og adfærdsændring hos medarbejderne. Vores specialister giver dig det fornødne indblik i de nye krav, som følger af EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske persondatalovgivning.

På morgenmødet vil vores specialister fokusere på, hvordan I kommer i compliance med de nye krav. Få overblik over:

  • EU’s databeskyttelsesforordning og mulighed for fortolkning
  • Grundlæggende principper og behandlingsregler
  • Dataansvarlig og databehandler – hvem er hvem?
  • Registreredes rettigheder
  • Sanktioner og konsekvenser

Først til mølle - tilmeld dig i dag
Du kan tilmelde dig morgenmødet ved at sende en e-mail til tch@tvc.dk senest den 21. maj 2018, hvori du oplyser navn og virksomhed/organisation.

Morgenmødet foregår hos TVC Advokatfirma, Søren Frichs Vej 42A, 8230 Åbyhøj.