Personalepolitikker og personalehåndbøger

Ansættelsesretten stiller krav om, at arbejdsgivere skal udarbejde politikker på visse områder, og desuden er det ofte hensigtsmæssigt at regulere virksomhedens interne regler i en personalehåndbog.

En personalehåndbog samler væsentlige og relevante oplysninger og beskriver de rettigheder og forpligtelser, der gælder for medarbejderne.  

Håndbogen indeholder ofte regler om ferie og feriefridage, rejseudgifter og kørselsgodtgørelse, retningslinjer ved sygdom, overarbejdsregistrering og -betaling, adfærd i relation til e-mail og internetbrug, brug af mobiltelefon, barsels- og forældreorlov, rygning og alkohol på arbejdspladsen, persondata, code of conduct og arbejdsmiljø med mere.

Vi har den fornødne erfaring til at give vores kunder værdiskabende rådgivning om personalehåndbøger og -politiker. Vi gennemgår og opdaterer eksisterende regelsæt, eller udarbejder nye regelsæt for virksomheden.