Flere skattesager om bl.a. kørselsgodtgørelser viser, at SKAT ofte går for langt i forhold til de krav, de opstiller for skattefrihed

I dagens avis bringer Politiken en artikel omhandlende SKATs afsløringer af, at flere klubber ifølge SKAT har indregnet spillernes befordring som en del af bruttolønnen. Spillerne har således ifølge SKAT delvist fået deres løn udbetalt som skattefrie kørepenge. Dette er ikke tilladt.

09. februar 2017 | SKATTER OG AFGIFTER

Til Politiken forklarer managing partner og advokat (H) Torben Bagge: Hvis en spiller kræver et bestemt beløb udbetalt hver måned for at acceptere kontrakten, har klubben et incitament til at skrue aftalen sådan sammen, at den skal hoste op med så få penge som muligt. Og der er befordringsgodtgørelsen en af de knapper, man kan skrue på.” Det kan være en fristende løsning. Men den går ikke.

Hvis man skal have udbetalt de her penge, kræver det, at man faktisk har kørt de kilometer. Man kan ikke bare på forhånd aftale et fast beløb, fordi det er hensigtsmæssigt for dig og arbejdsgiveren” uddyber han. 

Siden 2014 har SKAT med projektet 'Professionelle idrætsklubber' haft fokus på at kontrollere bl.a. fodbold- og håndboldklubber. SKAT har i den forbindelse rejst en lang række sager. TVC Advokatfirma har været involveret i flere sager, som er vundet af de pågældende sportsfolk. SKAT går således ofte for langt i forhold til de krav, de opstiller for, at der eksempelvis kan udbetales skattefri godtgørelser. Omvendt er der også eksempler på, at reglerne ikke er overholdt. Om betingelserne for at modtage skattefri godtgørelser er opfyldt beror i sidste ende på en helt konkret vurdering.

Såfremt man måtte blive mødt med krav fra SKAT, tilbyder TVC Advokatfirma en umiddelbar gratis vurdering af sagen. I forbindelse med vores gratis vurdering oplyser vi bl.a. om:

  • mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen
  • de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen
  • hvilke konsekvenser det har, hvis sagen ikke videreføres

Vi giver dig et uforpligtende bud på den rette strategi for håndteringen af den konkrete sag. Al erfaring viser, at dette er afgørende for at opnå det bedst mulige resultat.