Afsnittet indeholder:
DAC artikel 8ac, stk. 6, som indsat ved DAC7, forpligter Kommissionen til at oprette "senest den 31. december 2022 et centralt register over de oplysninger, hvorom der skal underrettes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, og som skal meddeles i overensstemmelse med bilag V, afdeling IV, afsnit F, punkt 2. Dette centrale register skal være tilgængeligt for de kompetente myndigheder i alle medlemsstater."
Det fremgår af sammenhængen i direktivet, at registret skal indeholde to former for oplysninger:
Det er ikke pålagt Kommissionen at føre register over alle Indberettende Platformsoperatører i alle EU-lande, herunder heller ikke register over de Indberettende Platformsoperatører, der har haft mulighed for at vælge, til hvilket EU-land de vil indberette. Her har platformsoperatøren i stedet selv en underretningspligt.
Se også afsnit
DAC bilag V afdeling IV, afsnit F, punkt 2, som indsat ved DAC7 opregner de oplysninger, som det centrale register skal indeholde vedrørende ikke-EU-platformsoperatørerne, mens der om de Undtagne Platformsoperatører kun står i DAC7 bilag V, afdeling I, afsnit A, punkt 3, at de skal registreres.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1467 af 05/09/2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2378 indeholder i bilag XVI detaljer om de oplysninger, der skal indberettes til registeret om de Undtagne Platformsoperatører.
Registeret skal indeholde de oplysninger, som platformsoperatørerne er forpligtet til at afgive i forbindelse med, at de registrerer sig for indberetningspligten, jf. for så vidt angår registrering i Danmark BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 51, stk. 1. Se afsnit A.B.1.2.8.6.10.4.
Registret skal indeholde de oplysninger, som er fastlagt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1467 af 05/09/2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2378 bilag XVI. Se afsnit A.B.1.2.8.6.7.3.4 om de kompetente myndigheders forpligtelse til at indberette oplysninger til registret.
Registeret skal også opdateres af medlemslandenes kompetente myndigheder, efterhånden som der kommer nye oplysninger om en allerede registreret Undtagen Platformsoperatør. Se DAC artikel 8ac, stk. 5, som indsat ved DAC7.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.